Operation Manual

32 NU1 Brugervejledning
Vedligeholdelse
Vi anbetaler periodisk veligeholdelse efter nedenstående punkter, så dit instrument kan holde sig i den bedst mulige
stand.
Vedligeholdelse af instrument og klaverbænk
Til rengøring af instrumentet skal du anvende en blød, tør eller let fugtet klud.
OBS!
Brug ikke fortynder, opløsningsmidler, rengøringsmidler eller klude, der indeholder kemikalier.
Fjern forsigtigt støv og snavs med en blød klud. Tryk ikke for hårdt ved aftørring, da støvpartiklerne kan ridse
instrumentets finish. Anvend et pudsemiddel, som er beregnet til klaverer, på en blød klud, og aftør instruments
overflade for at bevare den polerede overflade. Efterpoler med en anden klud. Læs instruktionen til pudsemidlet,
før du bruger det for at sikre korrekt anvendelse.
Vedligeholdelse af klaviatur
Efter aftørring af støv med en let fugtet blød klud skal du tørre efter med en tør klud. Ved genstridige pletter på de
hvide tangenter skal du bruge en særlig klaverrens (sælges separat). Når du bruger denne klaverrens, skal du være
omhyggelig med ikke at berøre de sorte tangenter. Efter brug skal du sørge for at tørre efter med en tør klud for at
fjerne eventuelle rester af klaverrens.
Indstilling af klaverbænk
Klaverbænken kan indstilles ved at dreje på håndtaget. Når du drejer håndtaget med uret, øges højden. (Håndtaget
er spændt hårdt fast før forsendelsen).
Rengøring af pedal
Ligesom på et akustisk klaver kan pedalerne blive anløbne med årene.
Når dette sker, skal pedalen pudses med et middel, der er fremstillet specifikt til klaverpedaler. Læs instruktionen
til midlet, før det tages i anvendelse, for at sikre korrekt anvendelse.
Stemning
I modsætning til et akustisk klaver skal dette instrument ikke stemmes af en klaverstemmer (tonehøjden kan dog
justeres, så den passer til andre instrumenter). Dette skyldes, at tonehøjden i digitale instrumenter altid er perfekt.
Hvis du alligevel føler, at der er noget unormalt ved instrumentets anslag, skal du kontakte din Yamaha-forhandler.