Miro User Manual
14
Typeskilt og serienummer (tegning C)
Typeskilt og serienummer er på WIKING Miro 1/Miro 2 klæbet på en udtræksplade, der er
placeret i venstre sideplade ved siden af lukkekrogen. På WIKING Miro 3/Miro 4/Miro 5/Miro 6
er typeskilt og serienummer placeret på den indvendige side af lågen under brændkammeret.
Brugsvejledning
Inden brændeovnen tages i brug
Det er vigtigt at du sørger for følgende:
• Alle brændeovnens løsdele er på plads.
• Skorstenen er godkendt af din skorstensfejer.
• Der kan tilføres frisk luft til det rum, brændeovnen skal opstilles i.
Tilladte brændselstyper
Brændeovnen er kun EN-godkendt til fyring med træ. Det anbefales at bruge tørt kløvet træ
med et vandindhold på maks. 18%. Fyring med vådt træ giver både sod, miljøgener og en
dårlig brændselsøkonomi. Det anbefales at købe en fugtighedsmåler til løbende at kontrollere,
at brændet har korrekt fugtindhold, før det benyttes til fyring.
Anbefalede træsorter
Alle slags træ, f.eks. birk, bøg, eg, elm, ask, nåletræ og frugttræ, kan anvendes som brændsel
i din brændeovn. Den store forskel ligger ikke i brændværdien, men i træarternes forskellige
vægt pr. m
3
. Da bøg vejer mere pr. m
3
træ end f.eks. rødgran, så skal der mere rødgran til, før
man får den samme mængde varme, som bøg giver.
Forbudte brændselstyper
Det er forbudt at fyre med følgende: Tryksager • Spånplader • Plast • Gummi • Flydende
brændsler • Affald såsom mælkekartoner • Lakeret, malet eller imprægneret træ • Fossile
brændsler. Årsagen til at du ikke må fyre med ovenstående er, at de ved forbrænding udvikler
sundheds- og miljøskadelige stoffer. Stofferne kan også skade din brændeovn og skorsten,
hvorved garantien på produkterne bortfalder.
Fyring med kul og energikoks
WIKING Miro er ikke godkendt til fyring med kul og energikoks.
Opbevaring af træ
Vandindholdet på maks. 18% opnås ved at opbevare træet minimum 1 år, helst 2 år, udendørs
under halvtag. Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og afbrænde for
hurtigt, dog kan optændingsbrænde med fordel opbevares indendørs et par dage før brug.
Anbefalede dimensioner
Brændets dimensioner er vigtige for en god forbrænding. Dimensionerne bør være som følger:
Brændetype Længde i cm Diameter i cm
Optændingsbrænde (nt kløvet brænde) 14-28 2-5
Kløvet brænde 14-28 7-9