Instruction for Use
Perfekt strygning
Første spørgsmål:
tørstrygning eller
dampstrygning?
Tørstrygning er generelt
bedre med hensyn til
slutresultatet, men
dampstrygejern er
utvivlsomt lettere at
bruge, idet der ikke er
brug for at fugte stoffet,
hvorved man sparer tid.
Strygningen går
betydeligt lettere på et
rigtigt strygebræt med
ærmebræt. Et solidt,
velforet strygebræt, der
er placeret, så der er
masser af plads omkring
det, er langt at
foretrække frem for
køkkenbordet. Endelig får
du brug for en
sprøjteflaske, to stykker
klæde af forskellig
tykkelse, stivelsesmiddel
og bøjler.
For at stryge korrekt, skal du
først presse tøjet med
strygejernet (uden at læne
dig hårdt) for at give det
form, og derefter glatte ud
med en bevægelse “frem og
tilbage”. Som regel skal du
starte fra sømmene, derefter
stryge læg og plisséer,
derefter ærmer og kraver, så
de store, plane stykker
stryges til sidst.
Også vedrørende
strygning giver
mærkerne i tøjet
klar besked
Læs altid mærket, og
overhold disse regler, hvis
mærket mangler:
Bomuld og lærred: stryges
medens tøjet er fugtigt med
et meget varmt strygejern.
Uld: brug damp eller anbring
en fugtig klud mellem tøjet
og et tørt strygejern;
Silke: stryges fugtigt på
bagsiden med svag varme
eller anbring et lag silkepapir
mellem stof og strygejern.
Syntetiske stoffer: hvis det
er nødvendigt, stryges de
tørt på bagsiden ved meget
lav varme.
Fløjl: stryges altid på
bagsiden.
Sådan stryges de
mest almindelige
stykker tøj
Skjorter: start med flippen,
derefter ærmerne,
manchetterne og bagstykket
(skulderen lægges omkring
enden på strygebrættet). Pas
på, at strygejernets spids ikke
hænger fast i knaphullerne.
Knap skjorten og stryg
forsiden igen, fold den
derefter og stryg den en
sidste gang.
Følg samme procedure for
bluser, men hæng dem på
bøjler i stedet for at lægge
dem sammen.
Læggede nederdele: glat
læggene ud og stryg dem på
bagsiden, idet nederdelen
drejes omkring
strygebrættet.
Bukser: læg eventuelle læg
eller folder sammen; brug et
klæde og stryg et ben ad
gangen. Anbring benene
oven på hinanden og stryg
ydersiden på begge ben med
et godt tryk.
Jakker: start med ærmerne,
derefter bagsiden, forsiden
og til sidst kraven. Brug et
fugtigt klæde.
Lagner og gardiner: er
lettere at stryge, hvis de er
lagt omhyggeligt sammen på
forhånd, mindst én gang, for
at reducere bredden.
Printed in Italy
1/0901
Ecological Paper
DK
5019 108 00507










