Operator's Manual

4
• Kør ikke med passagerer.
• Alle førere bør søge og få professionel og praktisk
vejledning. En sådan vejledning skal understrege:
– Behovet for forsigtighed og koncentration i
forbindelse med kørsel på plænetraktorer;
– Herredømmet over plænetraktorer, der skrider ved
kørsel på en skråning, kan ikke genetableres ved
brug af betjeningsgrebene. Hovedårsagerne til
mistet herredømme er:
• utilstrækkeligt hjulgreb, især på vådt græs,
• for hurtig kørsel,
• utilstrækkelig opbremsning,
• maskintypen er uegnet til opgaven,
• manglende kendskab til jordforholdenes
betydning, især skråninger,
• forkert bugsering og lastfordeling.
Forberedelser
• Bær altid svært fodtøj og lange benklæder, når du
klipper græs. Betjen ikke udstyret, når du går med bare
fødder eller med åbne sandaler.
• Undersøg nøje området, hvor udstyret skal anvendes,
og fjern alle genstande, som kan blive slynget ud af
maskinen.
• Advarsel – Brændstof er meget brandfarligt.
– Opbevar brændstof i beholdere, der er specielt
konstrueret til formålet.
– Fyld kun brændstof på udendørs, og ryg aldrig
under påfyldningen.
– Fyld brændstof på, før du starter motoren. Fjern
aldrig dækslet til brændstoftanken, og fyld aldrig
brændstof på, mens motoren kører eller er varm.
– Hvis du spilder brændstof, skal du ikke forsøge at
starte motoren, men flytte maskinen væk fra det
sted, hvor brændstoffet er spildt. Foretag dig ikke
noget, der kan antænde brændstoffet, før dampene
er spredt.
– Sæt alle dæksler til brændstoftanke og beholdere
forsvarligt på igen.
• Udskift defekte lydpotter.
• Før brug skal du altid se efter, om knivene,
knivboltene og skæreknivenheden er slidte eller
beskadigede. Udskift slidte eller beskadigede knive og
bolte sætvis for at bevare afbalanceringen.
• I forbindelse med plæneklippere med flere skæreknive
skal du være forsigtig, da blot én roterende skærekniv
kan få de øvrige skæreknive til at rotere.
Betjening
• Vær agtpågivende, sænk farten, og pas på, når du drejer.
Orienter dig bagud og til siden, før du skifter retning.
• Lad ikke motoren køre i et uventileret rum, hvor der
kan samles farlige kuliltedampe.
• Klip kun græs i dagslys eller i godt, kunstigt lys.
• Før du forsøger at starte motoren, skal du udkoble alle
koblinger til fastspændte knivanordninger og sætte
traktoren i frigear.
• Brug aldrig maskinen på skråninger med større
hældning end 15 grader.
• Husk, at der ikke findes sikre skråninger. Kørsel på
græsskråninger kræver særlig forsigtighed. For at
forhindre, at maskinen vælter, skal følgende
forholdsregler overholdes:
– undgå at standse eller sætte i gang pludseligt, når
der køres på skråninger,
– brug et lavt gear, når du kører på skråninger samt i
skarpe sving,
– vær opmærksom på små forhøjninger og huller
samt andre skjulte farer.
• Vær forsigtig, når du trækker last eller benytter tungt
udstyr.
– Brug kun godkendte bugseringspunkter på
trækstangen.
– Begræns læs til typer, som du har fuld
sikkerhedsmæssig kontrol over.
– Drej ikke skarpt. Vær forsigtig, når du bakker.
• Hold øje med trafikken, når du krydser eller kører i
nærheden af veje.
• Stop skæreknivenes rotation, før du krydser andre
underlag end græs.
• Når du bruger påmonterede redskaber, må du aldrig
rette udblæsning af materiale mod omkringstående
eller tillade nogen at komme nær maskinen, mens den
kører.
• Brug aldrig plæneklipperen med beskadigede skjolde
eller uden sikkerhedsanordninger korrekt påmonteret.
• Lav ikke om på motorens regulatorindstillinger, og kør
ikke motoren ved for høj hastighed. Brug af motoren
med for høje omdrejningstal kan øge risikoen for
personskade.
• Inden du forlader førersædet:
– sørg for, at kraftudtaget er udkoblet, og
redskaberne er sænket;
– skift til frigear, og aktiver parkeringsbremsen;
– stop motoren, og fjern nøglen.










