Operator's Manual
4
• Før du forsøger at starte motoren, skal du udkoble alle
koblinger til fastspændte knivanordninger og sætte
traktoren i frigear.
• Brug aldrig maskinen på skråninger med større
hældning end
–5, når du klipper på tværs af skråningen;
–10, når du klipper op ad skråningen;
–15, når du klipper ned ad skråningen.
• Husk, at der ikke findes sikre skråninger. Kørsel på
græsskråninger kræver særlig opmærksomhed. For at
forhindre, at maskinen vælter, skal følgende
forholdsregler overholdes:
– undgå pludselig standsning eller start, når der køres
op og ned ad skråninger;
– aktiver koblingen langsomt, og sørg for, at maskinen
altid er i gear, især når der køres nedad;
– kørselshastigheden bør være lav på skråninger og i
skarpe sving;
– vær opmærksom på små forhøjninger og huller samt
andre skjulte farer;
• Vær forsigtig, når du trækker last eller benytter tungt
udstyr.
– Brug kun godkendte bugseringspunkter på
trækstangen.
– Begræns belastninger til typer, som du har fuld
sikkerhedsmæssig kontrol over.
– Drej ikke skarpt. Vær forsigtig, når du bakker.
• Hold øje med trafikken, når du krydser eller kører i
nærheden af veje.
• Stop skæreknivenes rotation, før du krydser andre
overflader end græs.
• Når du bruger påmonterede redskaber, må du aldrig
rette udkast af materiale mod omkringstående eller
tillade nogen at komme nær maskinen, mens den kører.
• Brug aldrig plæneklipperen med beskadigede skjolde
eller uden sikkerhedsanordninger korrekt påmonteret.
• Lav ikke om på motorens regulatorindstillinger, og kør
ikke motoren ved for høj hastighed. Brug af motoren
med for høje omdrejningstal kan øge risikoen for
personskade.
• Før du forlader førersædet:
– sørg for, at kraftudtaget er udkoblet, og redskaberne
er sænket;
– skift til frigear, og træk parkeringsbremsen;
– stop motoren, og fjern nøglen.
• Frakobl drevet til redskaber, stands motoren, og tag
tændrørskablerne af, eller fjern tændingsnøglen,
– før du fjerner tilstopninger eller renser en tilstoppet
udblæsning;
– før du efterser, rengør eller arbejder på
plæneklipperen;
– efter at du har ramt et fremmedlegeme. Efterse
plæneklipperen for skader, og foretag de nødvendige
reparationer, før du starter og bruger maskinen igen;
– hvis maskinen begynder at ryste unormalt (undersøg
årsagen med det samme).
• Sørg for at udkoble drevet til redskaberne, når du
transporterer maskinen fra et sted til et andet, eller når
den ikke anvendes.
• Du skal standse motoren og sikre dig, at drevet til
redskaberne er udkoblet,
– før du fylder brændstof på;
– før græsfanget fjernes;
– før du foretager højdejusteringer, medmindre
justeringen kan foretages fra førersædet,
• Du skal nedsætte motorens omdrejningstal, når motoren
er ved at standse, og hvis motoren er udstyret med en
brændstofafbryderventil, skal du lukke for brændstof-
tilførslen, når du er færdig med at slå græs.
Vedligeholdelse og opbevaring
• Hold alle møtrikker, bolte og skruer tilspændte for at
sikre, at udstyret er i sikker driftsmæssig stand.
• Opbevar aldrig udstyret med brændstof i tanken inde i
en bygning, hvor dampe kan komme i kontakt med åben
ild eller gnister.
• Lad motoren køle af, før du opbevarer maskinen på et
lukket sted.
• Mindsk brandfaren ved at holde motoren, lydpotten,
batterirummet og brændstofopbevaringsområdet fri for
græs, blade eller for meget fedt.
• Efterse jævnligt græsfanget for slid eller skader.
• Udskift slidte eller beskadigede dele af hensyn til
sikkerheden.
• Hvis brændstoftanken skal tømmes, skal dette foregå
udendørs.
• Når maskinen parkeres, sættes i garage eller efterlades
uden opsyn, skal skæreknivene sænkes, medmindre der
anvendes en mekanisk sikkerhedslås.










