Operator's Manual

VIGTIGT: Når noget andet tilbehør som f.eks.
HD ophængsrammen skal monteres på Workman
vognen, mens 1800 Topdresseren er i brug, skal
vægten af dette tilbehør trækkes fra den
tragtformede beholders nyttelastkapacitet.
En måde, hvorpå man kan bruge til at afgøre til-
behørets bruttovægt, er at placere baghjulsdækkene
på en vægt. Den maksimale vægtkapacitet for
bagakslen på Workman vognen er 1180 kg.
7. Kør hen til det område, hvorpå der skal påføres
materiale.
8. Portarmen åbnes på den ønskede indstilling. Den
fastlåses med den sorte knap.
9. Sæt skiftestangen i “LAVT” (LOW) område.
Vælg den ønskede fremadgående hastighed og
begynd at køre.
10. Træk fjernhydraulikhåndtaget tilbage på
“KØRSEL” (RUN). Maskinen påfører nu
materialet.
HASTIGHED VED PÅFØRING AF SAND
Hvor hurtigt sandet påføres afhænger af sandets vægt.
Sand varierer i fugtighed og grovhed, hvilket påvirker
vægten. Man skal tage disse faktorer i betragtning, når
man afgør, hvor meget sand der skal bruges til hver
påføring. Afprøv et lille areal for at afgøre den
korrekte mængde.
Som regel skal læssets vægt være fordelt jævnt fra
for til bag og fra side til side.
Transport eller påføring af materiale med fuldt læs
kan få sandet til at flytte sig. Dette sker hyppigst, når
man drejer, kører op og ned ad bakke, pludselig
ændrer hastighed eller ved kørsel i ujævnt terræn.
Hvis læsset flytter sig, kan det få vognen til at vælte.
Der skal udvises forsigtighed, når man transporterer
eller påfører materiale med fuldt læs.
Tunge læs øger bremselængden og nedsætter evnen
til at dreje hurtigt uden at vælte.
Når der udføres vedligeholdelse, må man ALDRIG
vippe topdresserens lad, når der er materiale i den
tragtformede beholder. Topdresserens lad må kun
vippes med tømt beholder.
ADVARSEL
Hvis vognen vælter eller ruller på en bakke, kan det
forvolde alvorlige kvæstelser.
Hvis motoren går i stå eller hvis man mister
hastighed på en bakke, må man aldrig forsøge at
vende vognen.
Man skal altid bakke lige ned ad en skråning i
bakgear.
Man må ALDRIG forsøge at bakke ned i frigear eller
med koblingen udkoblet og kun bruge bremserne.
Man må ALDRIG anbringe sideplader eller -paneler
på den tragtformede beholders top for at øge
lastkapaciteten. Den ekstra vægt kan bevirke, at
vognen vælter eller ruller, og forvolde alvorlige
kvæstelser.
Man må ALDRIG køre på tværs af en stejl skråning,
men skal altid køre lige op eller ned ad bakken. Man
må heller aldrig vende på en bakke. Man må aldrig
pludseligt koble ud eller bremse hårdt op. Pludselige
ændringer i hastigheden kan få vognen til at vælte.
ADVARSEL