Operator's Manual

4
Sikkerhed i forbindelse med
kemikalier
Kemikalier er farlige og kan skade dig,
omkringstående personer, dyr, planter, jord eller
anden ejendom.
Læs og følg kemikaliets brugsvejledning
grundigt, så du blander, bruger og bortskaffer
det korrekt.
Pas på, at der ikke kommer kemikalier på din
eller omkringståendes hud. Hvis kemikalier
skulle komme i kontakt med huden, skal du
straks vaske dem af med rent vand og en
sæbeopløsning.
Bær beskyttelsesbriller og andet beskyttelses-
udstyr i overensstemmelse med producentens
anbefalinger.
Advarsel
Sørg for tilstrækkelig uddannelse, før du bruger eller
håndterer kemikalier.
Brug det rigtige kemikalie til den forhåndenværende
opgave.
Følg kemikalieproducentens brugsvejledning for at
bruge kemikaliet på sikker vis.
Håndter kun kemikalierne på et godt ventileret sted.
Bær beskyttelsesbriller og andet beskyttelsesudstyr i
overensstemmelse med producentens anbefalinger. Sørg
for, at så lidt hud som muligt er ubeskyttet, mens du
bruger kemikalier.
Hav altid rent vand ved hånden – især når du fylder
sprøjtens tank.
Undgå at spise, drikke eller ryge, mens du arbejder med
kemikalier.
Vask altid hænderne og andre udækkede områder
hurtigst muligt efter arbejdet.
Bortskaf ubrugte kemikalier og kemikaliebeholdere i
overensstemmelse med kemikalieproducentens
vejledning og den lokale lovgivning.
Kemikalier og dampe i tankene er farlige. Du må aldrig
kravle ind i tanken eller placere hovedet over eller i
åbningen.
Før betjening
Betjen først maskinen, når du har læst og forstået
indholdet i denne vejledning.
Tillad aldrig børn at betjene sprøjten. Enhver, som
bruger sprøjten, skal have kørekort til bil.
Tillad aldrig andre voksne at betjene sprøjten, uden at
de først har læst og forstået betjeningsvejledningen.
Kun uddannede og autoriserede personer må betjene
denne sprøjte. Sørg for, at alle operatører er fysisk og
mentalt i stand til at betjene sprøjten.
Denne sprøjte er konstrueret til kun at bære operatøren.
Kør aldrig med passagerer på sprøjten.
Sprøjten må aldrig betjenes af personer, som er
påvirket af medicin eller alkohol. Selv receptpligtig
medicin og medicin mod forkølelse kan forårsage
døsighed.
Kør ikke sprøjten, når du er træt. Sørg for at holde
pauser indimellem. Det er meget vigtigt, at du altid er
vågen og opmærksom.
Lær betjeningsanordningerne at kende, og vid, hvordan
du stopper motoren hurtigt.
Hold alle afskærmninger, sikkerhedsanordninger og
mærkater i orden og på plads. Hvis en afskærmning,
sikkerhedsanordning eller mærkat ikke fungerer efter
hensigten, er ulæselig eller beskadiget, skal den
repareres eller udskiftes, før maskinen betjenes.
Bær altid svært fodtøj. Betjen ikke maskinen, mens du
bærer sandaler, tennissko eller gummisko. Bær ikke
løstsiddende tøj eller smykker, som kan sætte sig fast i
bevægelige dele og forårsage personskade.
Det tilrådes at bære sikkerhedsbriller, sikkerhedssko,
lange benklæder og hjelm. Dette er påkrævet i henhold
til visse landes lokale sikkerheds- og forsikringsregler.
Undgå at køre i mørke, især på steder, du ikke kender
godt. Hvis du er nødt til at køre, når det er mørkt, skal
du køre meget forsigtigt, bruge forlygterne og endda
overveje at forsyne maskinen med yderligere lys.
Vær ekstremt forsigtig, når du kører i nærheden af
personer. Vær altid klar over, hvor omkringstående
personer befinder sig, og hold dem værk fra
arbejdsområdet.
Kontroller altid de udpegede områder på sprøjten, som
er angivet i afsnittet om kontrol før start på side 20 i
denne vejledning, før du betjener sprøjten. Hvis der er
noget galt, må du ikke benytte sprøjten. Sørg for, at
problemet afhjælpes, før sprøjten eller påmonteret
udstyr betjenes.