Operator's Manual
27
Indstilling af måleenhederne
Standardindstillingen for måleenhederne er US. Du kan
også ændre måleenheden til SI (metrisk) eller TURF.
1. Stands sprøjten, og aktiver parkeringsbremsen.
2. Indstil hovedbomkontakten til positionen Off (Fra).
Displayet viser meddelelsen ”HOLD”.
3. Tryk på kalibreringsknappen Kalibrere, indtil displayet
viser meddelelsen ”CAL HOLD”, og den røde lampe på
monitoren tændes.
4. Drej valgskiven til positionen Units of Measure.
5. Brug kalibreringsknapperne Øge eller Mindske til at
vælge de ønskede måleenheder.
6. Tryk på knappen Kalibrere, indtil den røde lampe
slukkes. Du kan også afslutte kalibreringsindstillingen
ved at køre sprøjten.
Kalibrering af gennemstrømningsmåleren
Spray Pro er allerede kalibreret omtrentligt til gennem-
strømningsmåleren ved leveringen. Gennemfør følgende
procedure for at finindstille kalibreringen af gennem-
strømningsmåleren:
1. Aktiver parkeringsbremsen.
2. Fyld sprøjtetanken med en kendt mængde vand, mindst
380 l.
Bemærk: Undlad at anvende mærkerne på siden af
tanken til afmåling af vandmængden under denne
procedure. De er omtrentlige mål, men ikke nøjagtige
nok til denne kalibrering.
3. Indstil pumpekontakten til positionen On (Til) for at
starte pumpen.
4. Indstil alle tre bomkontakter og hovedbomkontakten til
positionen On (Til). Kør kun bommene, indtil luften
renses ud af røret. Sluk derefter for dem ved hjælp af
hovedbomkontakten.
5. Drej valgskiven til positionen Total Volume (samlet
rumindhold).
6. Tryk på kalibreringsknappen Nulstille, indtil displayet
viser ”0”.
7. Indstil bommenes hovedkontakt til positionen On (Til),
og kør bommene, indtil alt vandet er løbet ud af tanken.
Stands dem derefter ved hjælp af hovedbomkontakten.
8. Sammenlign det rumindhold, som vises i displayet, med
den mængde vand, som du fyldte på tanken.
• Hvis rumindholdene er identiske, behøver du ikke
kalibrere monitoren yderligere.
• Hvis værdierne er forskellige, skal du gå videre med
resten af proceduren.
9. Indstil valgskiven til Total Volume, og tryk på og hold
kalibreringsknappen Kalibrere nede, indtil displayet
viser meddelelsen ”CAL HOLD”, og den røde lampe på
monitoren tændes.
Displayet skifter mellem at vise den samlede
rumindholdsværdi og
gennemstrømningskalibreringsværdien.
10. Når den samlede rumindholdsværdi vises, skal du bruge
kalibreringsknapperne Øge eller Mindske til at ændre
den til den mængde vand, du fyldte på tanken.
11. Når displayet begynder at skifte igen, er værdien for
gennemstrømningskalibreringen blevet ændret. Skriv
dette tal ned, og gem det. Dette er kalibreringsværdien
for din sprøjte.
12. Tryk på knappen Kalibrere, indtil den røde lampe
slukkes. Du kan også afslutte kalibreringsindstillingen
ved at køre sprøjten.
Kalibrering af hastighedssensoren
Spray Pro er allerede kalibreret omtrentligt til
hastighedssensoren ved leveringen. Gennemfør følgende
procedure for at finindstille kalibreringen af
hastighedssensoren:
1. Kontroller og pump alle dæk. Se afsnittet Kontrol af
dæktrykket på side 15.
2. Fyld vandtanken op.
3. Fyld sprøjtens tank halvt op med vand.
4. Vælg et jævnt, fladt underlag, som minder om
forholdene på græsplænen.
Bemærk: Hvis du bruger en vej eller en anden asfalteret
overflade, kan det medføre en unøjagtig aflæsning, når du
senere kører sprøjten på græsplænen.
5. Mål 150 meter op, og marker både start- og
slutpunkterne.
6. Placer sprøjten cirka 9 meter bag startpunktet.
7. Indstil pumpen og hovedbomkontakterne til slukket
position. Skærmen skal nu vise meddelelsen ”HOLD”.
8. Drej valgskiven til positionen Distance.
9. Tryk på kalibreringsknappen Nulstille, indtil displayet
viser ”0”.
10. Kør maskinen fra det markerede startpunkt til
slutpunktet efter ca. 150 meter. Kontroller, at du når op i
fart, før du når til startpunktet, og stands eller brems
ikke, før du har passeret slutpunktet. Når du når til
startpunktet, skal du trykke på hovedbomkontakten for
at starte afstandsmålingen med monitoren.
11. Når du når til slutpunktet, skal du indstille
hovedbomkontakten til slukket position for at standse
monitoren.










