Operator's Manual

7
Vedligeholdelse
Det er kun tilladt kvalificeret og autoriseret personale at
vedligeholde, reparere, justere eller efterse sprøjten.
Før serviceeftersyn og justeringer af maskinen: Stop
motoren, aktiver parkeringsbremsen, og fjern nøglen fra
tændingen for at forhindre, at nogen kommer til at starte
motoren ved et uheld.
Hold alle møtrikker, bolte og skruer korrekt tilspændt
for at sikre, at hele maskinen er i god stand.
Undgå brand: Hold motorområdet fri for for meget fedt,
græs, blade og ophobet snavs.
Brug aldrig åben ild til at kontrollere niveauet eller
lækage af brændstof eller batterielektrolyt.
Hvis motoren skal køre for at udføre en
vedligeholdelsesjustering, skal du holde hænder, fødder,
tøj og alle kropsdele væk fra motoren og alle
bevægelige dele. Hold alle personer på afstand.
Brug ikke åbne brændstofbeholdere eller brændbare
rensevæsker til rengøring af dele.
Juster ikke kørselshastighedsregulatoren. Få en
autoriseret Toro-forhandler til at kontrollere
kørselshastigheden for at sikre sikkerhed og
nøjagtighed.
Hold kroppen og hænder væk fra små lækagehuller eller
dyser, der sprøjter højtryksolie ud. Brug pap eller papir
til at finde eventuelle lækager. Olie, der trænger ud
under tryk, kan trænge gennem huden og forårsage
skader, der kræver kirurgisk behandling inden for få
timer af en kvalificeret kirurg, da der ellers kan opstå
koldbrand.
Kontakt en autoriseret Toro-forhandler, hvis det nogen
sinde skulle være nødvendigt med større reparationer,
eller du har brug for anden hjælp.
Køb altid originale Toro-reservedele og originalt tilbehør
for at være sikker på optimal ydeevne og sikkerhed.
Reservedele og tilbehør fremstillet af andre producenter
kan være farlige. Ændringer af denne sprøjte på nogen
som helst måde kan påvirke dens drift, ydeevne,
holdbarhed eller dens brug og kan medføre personskade
eller død. Sådan brug kan gøre garantien ugyldig.
Lydtryk
Maskinen har et maksimalt lydtryk ved brugerens øre på
82 dBA, baseret på målinger af identiske maskiner i
henhold til Direktiv 98/37/EF.
Vibration
Maskinen overstiger ikke et vibrationsniveau for
hænder/arme på 2,5 m/s
2
, baseret på målinger af identiske
maskiner i henhold til Direktiv 98/37/EF.
Maskinen overstiger ikke et vibrationsniveau for hele
kroppen på 0,5 m/s
2
, baseret på målinger af identiske
maskiner i henhold til Direktiv 98/37/EF.