Operator's Manual

27
11. Når displayet begynder at skifte igen, er værdien for
gennemstrømningskalibreringen blevet ændret. Skriv
dette tal ned, og gem det. Dette er kalibreringsværdien
for din sprøjte.
12. Tryk [CAL], indtil den røde lampe slukkes. Du kan
også afslutte kalibreringsindstillingen ved at køre sprøjten.
Kalibrering af hastighedssensoren
Spray Pro er allerede kalibreret til hastighedssensoren ved
leveringen. Gennemfør følgende procedure for at
finindstille kalibreringen af hastighedssensoren:
1. Kontroller og pump alle dæk. Se afsnittet Kontrol af
dæktrykket på side 15.
2. Fyld vandtanken op.
3. Fyld sprøjtens tank halvt op med vand.
4. Vælg et jævnt, fladt underlag, som minder om
forholdene på græsplænen.
Bemærk: Hvis du bruger en vej eller en anden asfalteret
overflade, kan det medføre en unøjagtig aflæsning, når du
senere kører sprøjten på græsplænen.
5. Mål 150 meter op, og marker både start- og
slutpunkterne.
6. Placer sprøjten cirka 9 meter bag startpunktet.
7. Indstil pumpen og hovedbomkontakterne til slukket
position. Displayet skal nu vise meddelelsen ”HOLD”.
8. Drej valgskiven til positionen Distance.
9. Tryk på og hold [RESET] nede, indtil displayet viser
”0”.
10. Kør maskinen fra det markerede startpunkt til
slutpunktet efter ca. 150 meter. Kontroller, at du når op i
fart, før du når til startpunktet, og stands eller brems
ikke, før du har passeret slutpunktet. Når du når til
startpunktet, skal du trykke på hovedbomkontakten for
at starte afstandsmålingen med monitoren.
11. Når du når til slutpunktet, skal du indstille
hovedbomkontakten til slukket position for at standse
monitoren.
12. Se på den afstand, som vises i displayet.
Hvis den viser ”150 meter”, behøver du ikke
kalibrere monitoren yderligere.
Hvis den ikke viser ”150 meter”, skal du gå videre
med resten af denne procedure.
13. Aktiver parkeringsbremsen.
14. Indstil valgskiven til positionen Distance (afstand), og
tryk på og hold [CAL] nede, indtil displayet viser
meddelelsen ”CAL HOLD”, og den røde lampe på
monitoren tændes.
Displayet skifter mellem at vise
hastighedskalibreringsværdien og afstandsværdien.
15. Når afstandsværdien vises, skal du bruge knapperne [+]
eller [–] til at ændre den til 150 meter.
16. Når displayet begynder at skifte igen, er værdien for
hastighedskalibreringen blevet ændret. Skriv dette tal
ned, og gem det. Dette er kalibreringsværdien for din
sprøjte.
17. Tryk [CAL], indtil den røde lampe slukkes. Du kan
også afslutte kalibreringsindstillingen ved at køre sprøjten.
Nulstilling af en OFL-tilstand
Hvis displayet viser meddelelsen ”OFL”, angiver det, at du
har overskredet monitorens skærmdimensioner. Tryk på og
hold [RESET] nede, indtil displayet viser meddelelsen 0.
Justering af bommenes
omløbsventiler
Når du har monteret bomme og dyser, skal du før den første
anvendelse af sprøjten justere bommenes omløbsventiler, så
trykket og doseringen forbliver den samme for alle bomme,
når du slukker for en eller flere bomme.
Vælg et åbent, fladt område til udførelse af denne procedure.
1. Fyld sprøjtetanken med rent vand.
2. Fold forlængerbommene ned, hvis de er monteret.
3. Aktiver parkeringsbremsen, og start motoren.
4. Indstil valgskiven på Spray Pro-monitoren til
Application Rate (dosering).
5. Sæt gearstangen i neutral position (frigear).
6. Træd gaspedalen helt i bund, og indstil kontakten til
indstilling af motoren i frigear til positionen On (Til).
7. Indstil pumpekontakten til tændt position for at starte
pumpen.
8. Indstil alle tre bomkontakter og hovedbomkontakten til
tændt position.
9. Brug doseringskontakten til at justere trykket, som
aflæses på trykmåleren, indtil det befinder sig inden for
området for de dyser, du monterede på bommene
(typisk 345 kPa [50 psi]).
10. Noter det aflæste resultat fra trykmåleren.
11. Afbryd en af bommene ved hjælp af den relevante
bomkontakt.
12. Juster bommens omløbsventil (fig. 28) under kontrol-
ventilen for den bom, som du deaktiverede, indtil
trykangivelsen på måleren er den samme som i trin 9.