Operator's Manual
MENS MASKINEN BETJENES
12. Bær altid sikkerhedssele.
13. Lad ikke motoren køre i et lukket område uden
tilstrækkelig ventilation. Udstødningsgasser er
farlige og kan være dødbringende.
14. Sid i sædet, når du starter og betjener maskinen.
15. Efterse sikkerhedskontakterne dagligt for korrekt
funktion (se Kontrol af sikkerhedskontakternes
funktion, side 18). Stol ikke helt på sikkerheds-
kontakterne – sluk motoren, før du rejser dig fra
sædet. Hvis en kontakt skulle svigte, skal den
udskiftes, før maskinen betjenes. Sikkerheds-
systemet er til din beskyttelse – derfor bør det
ikke omgås. Udskift alle sikkerhedskontakter
hvert andet år.
16. Operatøren skal være fagligt kompetent og
uddannet i at køre på bakkeskråninger. Hvis man
ikke er forsigtig på skråninger eller bakker, kan
køretøjet vælte eller tippe, hvilket kan medføre
personskade eller død.
17. Denne tripleksplæneklipper har et unikt
drivsystem til fremragende traktion på bakker. Det
hjul, der vender op ad bakke, vil ikke skride ud og
begrænse traktionen lige som traditionelle
triplekser. Hvis maskinen betjenes på en
bakkeskråning, der er for stejl, kan køretøjet
vælte, før traktionen mistes.
18. Før du bakker, skal du se dig tilbage og sikre dig,
at der ikke står nogen bag maskinen. Hold øje
med trafikken, når du er i nærheden af eller
krydser veje. Hold altid tilbage, når du har
vigepligt.
19. Hold hænder, fødder og tøj væk fra bevægelige
dele og plæneklipperens aflæsningsområde.
20. Den hældningsvinkel, hvorved maskinen vil
vælte, er afhængig af mange faktorer. Blandt disse
er klippeforhold som f.eks. våd eller bølget
grønsvær, hastigheden (især ved drejninger og
vendinger), klippeenhedernes position (med
sidespole), dæktrykket og operatørens erfaring.
På bakkeskråninger med en hældningsvinkel på
20 grader eller derunder er risikoen for væltning
lav. Efterhånden som hældningsvinklen stiger til
den af Toro anbefalede maksimumsgrænse på 25
grader, øges risikoen for væltning. OVERSKRID
IKKE EN HÆLDNINGSVINKEL PÅ 25
GRADER, DA RISIKOEN FOR VÆLTNING
OG ALVORLIG PERSONSKADE ELLER
DØD ER MEGET STOR. Groundsmaster
3500-D er udstyret med en vinkelindikator,
monteret på ratstammen, der angiver den
hældningsvinkel på skråningen, maskinen
arbejder ved, og identificerer den anbefalede
maksimumsgrænse på 25 grader.
Vær hele tiden opmærksom på huller i terrænet og
andre skjulte farer, der kan forårsage en pludselig
ændring i skråningens hældningsvinkel. Vær
uhyre forsigtig, når du arbejder tæt ved bunkere,
grøfter, vandløb, stejle bakkeskråninger eller
andre farer. Sænk hastigheden, når du foretager
skarpe drejninger. Vend ikke på bakker. Undgå at
stoppe og starte pludseligt. Brug bakpedalen til at
bremse. Klippeenhederne skal sænkes, når du
kører ned ad bakker, så du har kontrol over
styringen.
21. Når motoren startes:
A. Aktivér parkeringsbremsen.
B. Sørg for, at traktionspedalen er i neutral
position og knivdrevet i udkoblet position.
C. Efter at motoren er startet, skal du udløse
parkeringsbremsen og holde foden væk fra
traktionspedalen. Maskinen må ikke bevæge
sig. Hvis der er tydelig bevægelse, er den
neutrale manøvreforbindelse forkert justeret.
Derfor skal du slukke motoren og justere,
indtil maskinen ikke bevæger sig, når
traktionspedalen slippes. Se Justering af
traktionsdrevs fristilling.
22. Dette produkt kan overskride støjniveauer på
85 dB(A) ved operatørens position. Høreværn
anbefales ved udsættelse i længere tid for at
mindske muligheden for varig høreskade.
23. Hæv klippeenhederne, når du kører fra et
arbejdsområde til et andet.
24. Berør ikke motoren, lydpotten, udstødningsrøret
eller hydrauliktanken, mens motoren kører eller
snart efter, at den er stoppet, da disse områder kan
være varme nok til at forårsage forbrændinger.
25. Hvis en klippeenhed rammer en massiv genstand
eller vibrerer unormalt, skal du omgående standse.
Sluk motoren, vent på, at al bevægelse stopper, og
efterse for skader.
4
Sikkerhed










