Operator's Manual

Groundsmaster 3500-D er testet og certificeret af
TORO for opfyldelse af specifikationerne B71.4-1999
i American National Standards Institute. Om end
risikokontrol og forebyggelse af ulykker er delvist
afhængig af maskinens design og indstillinger,
afhænger disse faktorer ligeledes af, at personalet, der
er involveret i betjening, transport, vedligeholdelse og
opbevaring af maskinen, er bevidst om, optaget af og
uddannet i brugen af og farerne ved maskinen. Forkert
brug eller vedligeholdelse af maskinen fra operatørens
eller ejerens side kan resultere i personskader. Følg
nedenstående sikkerhedsanvisninger for at mindske
risikoen for personskader.
DEN TILSYNSFØRENDES ANSVAR
1. Du skal sikre dig, at operatørerne er fuldt
uddannede og fortrolige med
betjeningsvejledningen og alle mærkaterne på
maskinen.
2. Sørg for at tilrettelægge dine egne specielle
procedurer og arbejdsregler for usædvanlige
driftsforhold (f.eks. skråninger der er for stejle
til kørsel med maskinen). Undersøg hele
klippeområdet for at udvælge hvilke bakker,
det er sikkert at arbejde på. Under udførelsen
af denne undersøgelse af området skal du altid
benytte dig af din sunde fornuft og tage
grønsværens forhold og risikoen for væltning
med i betragtning.
Brug den hældningsmåler, der følger med hver
maskine, til at udvælge hvilke bakker eller
skråninger, det er sikkert at arbejde på.Sådan
udføres en undersøgelse af et område: Læg en
1,25 m lang træplanke på skråningens overflade,
og mål skråningens vinkel. Planken vil udligne
skråningen, men tager ikke hensyn til hulninger
eller huller. DEN MAKSIMALE
HÆLDNINGSVINKEL PÅ EN SKRÅNING
MÅ HØJST VÆRE 25 GRADER.
FØR BRUG
3. Maskinen må kun betjenes, efter at du har læst og
forstået indholdet i denne betjeningsvejledning og
set Operatørens Uddannelsesvideo, som leveres
sammen med maskinen. En ekstra betjenings-
vejledning fås gratis ved at sende det fulde model-
og serienr. til:
The Toro Company
8111 Lyndale Ave. S.
Bloomington, MN 55420 – 1196
USA
4. Kun uddannede operatører, der er fagligt
kompetente til kørsel på skråninger, og som har
læst denne betjeningsvejledning og set
Operatørens Uddannelsesvideo, må betjene
maskinen. Tillad aldrig børn at betjene maskinen,
og lad ikke voksne betjene den uden korrekte
instruktioner.
5. Du skal lære betjeningsanordningerne at kende,
og du skal vide, hvordan maskinen og motoren
stoppes hurtigt.
6. Tag ikke passagerer med på maskinen. Hold alle,
især børn og kæledyr, væk fra arbejdsområdet.
7. Sørg for, at alle afskærmninger,
sikkerhedsanordninger og mærkater bliver på deres
plads. Hvis en afskærmning, sikkerhedsanordning
eller mærkat bliver beskadiget, ikke fungerer
ordentligt eller bliver ulæselig, skal den repareres
eller udskiftes, før maskinen betjenes.
8. Bær altid svært fodtøj. Betjen ikke maskinen iført
sandaler, tennissko eller gummisko. Bær ikke
løstsiddende tøj, da dette kan sætte sig fast i
bevægelige dele og muligvis forårsage
personskade.
9. Det er tilrådeligt at bære sikkerhedsbriller,
sikkerhedssko, lange benklæder og hjelm, og det
er påkrævet i henhold til visse lokale
bestemmelser og forsikringsregler.
10. Sørg for, at arbejdsområdet er fri for genstande,
som kan blive samlet op og kastet af knivene.
11. Fyld brændstoftanken op med dieselbrændstof, før
du starter motoren. Undgå at spilde brændstof.
Omgå brændstof forsigtigt, da det er meget
brandfarligt.
A. Brug en godkendt brændstofbeholder.
B. Fjern ikke dækslet fra brændstoftanken, mens
motoren er varm eller kører.
C. Der må ikke ryges under håndtering af
dieselbrændstof.
D. Fyld tanken op uden døre og ikke over en
tomme fra tankens top (bunden af
påfyldningsrøret). Fyld ikke for meget på.
3
Sikkerhedsinstruktioner