Operator's Manual

2
Sikkerhed
Gode råd om sikker kørsel
med rotorplæneklippere
Før brug
1. Læs denne vejledning omhyggeligt. Lær
betjeningsgrebene og redskabets korrekte
betjening at kende, før du bruger det.
2. Lad aldrig børn eller personer, der ikke har læst
denne vejledning, anvende plæneklipperen. Vær
opmærksom på at lovgivningen i dit land kan
have særlige bestemmelser om brugerens alder.
3. Anvend aldrig plæneklipperen, når der er
mennesker, især børn, eller kæledyr i nærheden.
4. Husk at brugeren er ansvarlig for, at der ikke
forvoldes personskade eller skade på andres
ejendom og at andre mennesker ikke udsættes
for fare.
5. Lad aldrig andre personer sidde på maskinen
som passagerer.
6. Alle brugere bør modtage praktisk vejledning af
professionelle instruktører. En sådan vejledning
bør lægge vægt på:
kravet til forsigtighed og koncentration i
forbindelse med kørsel på selvkørende
maskiner;
kontrollen over selvkørende maskiner ved
kørsel på skråning kan ikke genvindes ved
brug af bremsen. De vigtigste årsager til, at
føreren mister kontrollen, er
hjulenes utilstrækkelige greb i
underlaget;
for hurtig kørsel;
utilstrækkelig opbremsning;
maskintypen er uegnet til opgaven;
manglende kendskab til jordforholdenes
betydning, især på skråninger;
forkert redskabstilkobling og
vægtfordeling.
Klargøring
1. Når du anvender plæneklipperen, bør du altid
bære solidt fodtøj og lange bukser. Du bør
undlade at slå græs i bare fødder eller med åbne
sandaler.
2. Du bør altid efterse det område, hvor du skal
bruge plæneklipperen, og fjerne alle genstande,
der kan blive slynget ud af plæneklipperen.
3. ADVARSEL – Benzin er yderst brandfarlig.
Opbevar kun brændstof i beholdere, der er
beregnet til formålet.
Påfyld kun brændstof udendørs og ryg
aldrig, mens du fylder brændstof på.
Påfyld brændstof, før du starter motoren.
Fjern aldrig tankdækslet og påfyld aldrig
benzin, mens motoren kører eller når
motoren er varm.
Start aldrig motoren, hvis du har spildt
benzin, men kør plæneklipperen væk fra det
område, hvor der er spildt benzin og undgå
at gøre noget, der kan antænde benzinen,
før denne er fordampet.
Husk at sætte påfyldningsdæksler sikkert på
brændstoftanken og beholdere.
4. Udskift defekte lydpotter.
5. Før brug bør du altid efterse, at knive, knivbolte
og knivsamlingen ikke er slidt eller. Udskift
slidte eller beskadigede knive og bolte sætvis for
at sikre, at den korrekt afbalancering
opretholdes.
6. Ved maskiner med flere knive skal du være
opmærksom på, at du ved at dreje en kniv kan
sætte andre knive i bevægelse.