Operator's Manual
5
• Lav ikke om på motorens regulatorindstillinger, og kør
ikke motoren ved for høj hastighed. Hvis motoren
betjenes ved for høj hastighed, kan risikoen for
personskade øges.
• Før du forlader førersædet:
– stands på plan grund;
– sørg for, at kraftudtaget er udkoblet, og redskaberne
er sænket;
– skift til frigear, og aktiver parkeringsbremsen;
– stop motoren, og fjern nøglen.
• Sørg for at udkoble drevet til redskaberne, når du
transporterer maskinen fra et sted til et andet, eller når
den ikke anvendes.
• Du skal standse motoren og sikre dig, at drevet til
redskaberne er udkoblet,
– før du fylder brændstof på,
– før du foretager højdejusteringer, medmindre
justeringen kan foretages fra førersædet,
– før du fjerner blokeringer,
– før du efterser, rengør eller arbejder på
plæneklipperen,
– efter at du har ramt et fremmedlegeme, eller hvis der
forekommer en unormal vibration. Efterse plæne-
klipperen for skader, og foretag udbedringer, før du
starter og betjener udstyret igen. Spænd alle
spindelremskivemøtrikker til 176–203 Nm.
• Du skal nedsætte motorens omdrejningstal, før du
standser motoren, og hvis motoren er udstyret med en
brændstofafbryderventil, skal du lukke for
brændstoftilførslen, når du er færdig med at slå græs.
• Hold hænder og fødder væk fra klippeenhederne.
• Se bagud og ned for at sikre, at der er fri bane, før du
bakker.
• Sænk farten, og vær forsigtig, når du vender og krydser
veje og fortove. Stop skæreknivenes rotation.
• Vær opmærksom på plæneklipperens udkastretning, og
undlad at rette udkastet mod omkringstående personer.
• Betjen ikke plæneklipperen, hvis du er påvirket af
alkohol eller medicin.
• Vær forsigtig, når du læsser maskinen på eller af en
anhænger eller lastbil.
• Vær forsigtig, når du nærmer dig blinde hjørner, buske,
træer eller andre genstande, der kan blokere for udsynet.
Vedligeholdelse og opbevaring
• Hold alle møtrikker, bolte og skruer tilspændte for at
sikre, at udstyret er i sikker driftsmæssig stand.
• Opbevar aldrig udstyret med brændstof i tanken i en
bygning, hvor brandfarlige dampe kan nå åben ild eller
gnister.
• Lad motoren køle af, før du opbevarer maskinen på et
lukket sted.
• Minimer brandfaren ved at holde motoren, lydpotten,
batterikammeret, brændstofopbevaringsområdet,
klippeenhederne og drevene fri for græs, blade eller for
meget smøremiddel. Tør spildt olie eller brændstof op.
• Hold alle dele i god driftsmæssig stand og alle beslag
og hydraulikfittinger tilspændt. Udskift alle slidte eller
beskadigede dele og mærkater.
• Hvis brændstoftanken skal tømmes, skal dette foregå
udendørs.
• Vær forsigtig, når du justerer maskinen, for at undgå at
få fingrene ind mellem roterende knive og maskinens
faste dele.
• I forbindelse med plæneklippere med flere skæreknive
skal du være forsigtig, da blot én roterende skærekniv
kan få de øvrige skæreknive til at rotere.
• Udkobl drevene, sænk klippeenhederne, aktiver
parkeringsbremsen, stop motoren, og tag nøglen ud.
Vent på, at al bevægelse er standset, før du justerer,
rengør eller reparerer udstyret.
• Brug donkrafte til at understøtte komponenter efter
behov.
• Tag forsigtigt trykket af komponenter med lagret energi.
• Frakobl batteriet, før du foretager reparationer. Frakobl
minuspolen først og pluspolen sidst. Tilslut pluspolen
først og minuspolen sidst.
• Vær forsigtig, når du efterser knivene. Brug handsker,
og vær forsigtig, når cylinderknivene efterses.
• Hold hænder og fødder væk fra bevægelige dele. Undgå
om muligt at foretage justeringer, når motoren kører.
• Oplad batterierne på et åbent sted med god ventilation,
væk fra gnister og åben ild. Træk stikket til opladeren
ud af stikkontakten, før den tilsluttes eller frakobles
batteriet. Brug beskyttelsesdragt og isoleret værktøj.










