Operator's Manual

33
Driftsegenskaber
Fortrolighed med betjening
Før du slår græs for første gang, bør du øve dig på et stort,
åbent og relativt fladt område. Start og stop motoren, kør i
fremadgående og bakgear med lav kørselshastighed. Øv dig
i at bruge fartpiloten. Sænk og hæv klippeenhederne
individuelt og samtidigt. Når du er tilstrækkeligt bekendt
med maskinens funktioner, skal du øve dig i at køre rundt
om træer og andre forhindringer, mens du bruger
hjulbremserne. Kør også op og ned ad bakker (ved lav
kørselshastighed).
Bemærk: Vi anbefaler, at der kun køres med høj
kørselshastighed på vejen (med hævede klippeenheder).
Når traktionsenheden, klippeenhederne eller andre
redskaber betjenes, skal følgende punkter tages i
betragtning: den hydrostatiske transmission, motor-
hastigheden, belastningen på skæreknivene eller andre
redskaber og bremsernes betydning. Reguler traktions-
pedalens position, så motorens omdrejning forbliver høj og
relativt konstant. Derved opretholdes der nok drivkraft til
traktionsenheden og til redskaberne under betjening.
Følgende regler er gode at følge: sænk kørselshastigheden,
når belastningen øges, og øg kørselshastigheden, når
belastningen sænkes.
Betjening af
firehjulstræksystemet
Firehjulstræk er kun tilgængeligt ved lav kørselshastighed.
Placer kontakten høj/lav hastighedsområde i det lave område
for at drive firehjulstræksystemet. Firehjulstræksystemet er
konstrueret som traktionshjælp til de forreste drivhjul. Under
våde forhold og ved kørsel op ad en stejl bakke, kan der ske
det, at vejgrebet mistes, hvilket får de forreste dæk til at
spinde.
Skub kontakten til positionen F for at aktivere
firehjulstrækket i fremgear. Hvis kontakten skubbes til
positionen R, aktiveres firehjulstrækket i bakgear.
Bemærk: Stands maskinen helt, før firehjulstrækket
aktiveres eller deaktiveres.
Hvis kontakten til høj/lav kørselshastighed sættes til lav,
når skjoldene er sænket, skifter maskinen automatisk til lav
kørselshastighed. Hvis skjoldene er hævet til transport-
position, skal kontakten til høj/lav kørselshastighed være
stillet til lav og herefter til høj kørselshastighed for at
genaktivere transporthastigheden (høj kørselshastighed).
Bemærk: De bageste dæk spinder ikke frit, hvilket
forårsager mistet kontrol over styringen.
Bemærk: Klippehastigheden falder fra 12 km/t til 9
$0,8 km/t med firehjulstrækket aktiveret.
Advarselssystemer
Hvis en advarselslampe tændes, og der høres et advarsels-
signal under betjening af maskinen, bør maskinen stoppes
med det samme, og fejlen skal udbedres, før der kan
fortsættes. Der kan opstå alvorlige beskadigelser, hvis
maskinen betjenes med en alvorlig fejl. Hvis motoren
imidlertid stopper pga. overophedning, kan motor-
omgåelsesknappen anvendes til betjening af maskinen i
korte intervaller (fig. 31).
1
Figur 31
1. Motoromgåelsesknap
Klipning
Når du nærmer dig det område, der skal slås, sættes
omskifteren til kørselshastighed til lav hastighed og slippes.
Kontakten vender tilbage til den neutrale position, og
lampen for høj kørselshastighed slukkes. Flyt gashåndtaget
til HURTIG, og sænk klippeenhederne. Træk op i kontakten
til klipning/kraftudtag, flyt den til tilkoblet position, og giv
slip. Kontakten vender tilbage til neutral position, og
kraftudtaget tilkobles automatisk. Træd langsomt
traktionspedalen ned for at begynde at klippe.
Bemærk: Når klippeenhederne er blevet sænket, må
håndgrebene ikke vippe tilbage til neutral position. Dette
kan få dem til at springe den neutrale indstilling over, låse
klippeenhederne fast i ikke-svævende stilling og forhindre
dem i at følge plænens konturer.
Hvis en af de udvendige klippeenheder kommer i kontakt
med et ubevægeligt objekt under klipningen, absorberer
løftearmen stødet og bøjer af. Dette gør det muligt for
klippeenheden at svinge tilbage. Hvis dette sker, bør
maskinen stoppes. Hæv klippeenheden helt, og sænk den
derefter ned til klippepositionen. Derved kan løftearmen
vende tilbage til sin normale stilling. Sørg for at undersøge
klippeenheden for skader, og reparer den om nødvendigt,
før arbejdet genoptages.