Operator's Manual

1. Løft klippeenheden til højeste stilling, afbryd motoren
og aktivér parkeringsbremsen.
2. Fjern hårnålesplitterne og splitboltene, der fastholder
klippehøjdeholderne bagpå klippeenheden.
3. Drej klippeenhedens forreste del opad og sæt
låsestangen ind i det forreste hul (servicestilling) i
låsepladen.
4. Undersøg knivens skær omhyggeligt, især hvor den
flade og den buede del af kniven mødes (Fig. 19-A).
Fordi sand og slibende materiale kan afslide det
metal, der forbinder den flade og den buede del af
kniven, skal kniven kontrolleres, inden maskinen
anvendes. Hvis kniven ser slidt ud (Fig. 19-B), skal
den udskiftes, se Afmontering af kniven.
5. Undersøg alle knivenes skær. Hvis skærene er sløve
eller har hak, skal de slibes. Kun den øverste del af
skæret skal slibes og den oprindelige vinkel skal
opretholdes for at sikre, at kniven bliver skarp (Fig.
20). Kniven vil blive ved med at blive afbalanceret,
hvis der fjernes lige meget metal fra begge skær.
6. For at kontrollere, om kniven er lige og parallel, skal
den lægges ned på en vandret overflade og dens ender
kontrolleres. Knivens ender skal være lidt lavere end
midten, og skæret skal være lavere end knivens hæl.
Hvis kniven ser sådan ud, vil klippekvaliteten blive
god, og der kræves kun minimal kraft fra motoren.
Hvis kniven derimod er højere i enderne end i midten,
hvis skæret er højere end hælen eller hvis kniven er
bøjet eller deformeret, skal den udskiftes.
7. Montér kniven, så sejlet vender (opad) mod
klippeenheden, sammen med skålen og knivbolten.
Stram knivbolten med et moment på 115–149 Nm.
RETTELSE AF FORKERT
TILPASSEDE KNIVE PÅ
KLIPPEENHEDEN
Hvis knivene ikke er tilpasset korrekt, kommer græsset
ikke til at se jævnt ud, når det er blevet klippet. Dette
problem kan løses ved at sikre, at knivene er lige og at alle
knivene klipper i samme plan.
1. Maskinen parkeres på et jævnt, vandret underlag på
værkstedsgulvet.
2. Udløs remspændingen på remmene.
19
3. Løft klippeenheden til transportstilling og lås
transportlåsen.
4. Anbring spidsen af yderkniven og den
nærliggende knivspids så tæt som muligt ved de
to klippekamres skæringspunkt. Bemærk højden
på yderknivens spids i forhold til højden på den
nærliggende knivspids.
5. Drej yderkniven 180º og bemærk højden på
yderknivens spids i forhold til den nærliggende
knivspids. Hvis den relative højde ændrer sig
mere end 3 mm efter knivens drejning, så er
yderknivens spids bøjet og skal udskiftes.
6. Gentag punkt 4 og 5, indtil alle par af
nærliggende knive er kontrolleret ved begge
knivspidser. Bemærk den relative forskel på
knivenes højde ved hvert knivskæringspunkt efter
udskiftning af evt. bøjede knive. Denne
højdeforskel skal være mindre end 3 mm for alle
nærliggende knive.
7. Løft klippehøjden til højeste stilling og sænk
klippeenheden ned på gulvet.
8. Drej en yderkniv, indtil spidsen er placeret
nærmest ved meden på siden af
klippeenhedshuset. Mål afstanden fra den
nederste del af kniven til gulvet. Gentag målingen
i den modsatte side af klippeenheden. Hvis
forskellen mellem de to mål er mere end 6 mm, så
fortsæt med punkt 9 og tilføj mellemlæg, som
angivet.
9. Fjern skruerne, fladskiverne, låsemøtrikkerne og
møtrikkerne fra den udvendige spindel på det
sted, hvor mellemlæggene skal anbringes. Kniven
løftes eller sænkes ved at anbringe et mellemlæg,
delnr. 3256-24, mellem spindelhuset og den
nederste del af klippeenheden. Fortsæt med at
kontrollere knivenes indstilling og med at tilføje
mellemlæg, indtil knivenes spidser er inden for
det anførte mål.
VIGTIGT: Brug ikke flere end 3 mellemlæg
ved et enkelt hul. Hvis der anbringes flere end
et mellemlæg ved et hul, skal der bruges
aftagende antal mellemlæg i nærliggende
huller.
10. Stram remmene igen. Montér remdækslerne.