Operator's Manual
Fig. 14
1. Strammeremskive
2. Fjederspændingsmøtrik
3. Strammeremskives låsemøtrik
Fig. 15
UDSKIFTNING AF DRIVREM (Fig. 14–15)
Knivdrevet består af tre remme: en hoveddrivrem og to
vingeremme. Hoveddrivremmen strammes af en fast
strammeremskive med en fjederjustering. Vingeremmene har
fjederbelastede strammeremskiver. Alle remme er meget
holdbare, men efter mange timers brug vil remmen begynde
at vise tegn på slid. Tegn på en slidt rem er: hvinen, når
remmen drejer, knive, der glider under græsklipning,
frynsede kanter, brændte pletter og revner. Hvis der er tegn
på en af disse tilstande, skal remmen udskiftes. Udskift en
rem, hvis en af disse tilstande er synlige. Justér
remspændingen på hovedremmen efter 10 timers arbejde for
at sikre maximal holdbarhed.
1. Sænk klippeenheden ned på værkstedsgulvet. Fjern
remdækslerne fra den øverste del af klippeenheden og
læg dækslerne til side.
2. Træk i de fjederbelastede strammeremskiver og fjern
vingeremmene.
3. Løsn den faste strammeremskives låsemøtrik.
4. Løsn fjederspændingsmøtrikken efter behov og fjern
den gamle rem.
5. Anbring den nye rem omkring spindelremskiverne og
gennem strammeremskiverne, som vist i Fig. 13.
6. Stram fjederspændingsmøtrikken, indtil fjederlængden
er 9,9 cm inden for fjedervindingerne.
7. Stram strammeremskivens låsemøtrik.
8. Træk på de fjederbelastede strammeremskiver og
montér vingeremmene.
9. Montér remdækslerne ovenpå klippeenheden igen.
EFTERSYN AF FORRESTE
BØSNINGER I STYRE-
HJULSGAFLERNE
(Fig. 16)
I styrehjulsgaflerne er der presset bøsninger ind i den øverste
og nederste del af huset, og efter mange timers drift vil disse
bøsninger blive slidt. Bøsningerne kontrolleres ved at føre
styrehjulsgaflen frem og tilbage og fra side til side. Hvis
styrehjulsspindlen er løs omkring bøsningerne, er de slidte
og skal udskiftes.
16
1
3
2










