Operator's Manual
• Hold øje med trafikken, når du krydser eller
kører i nærheden af vejbaner.
• Berør ikke udstyret eller påmonterede dele, der
kan være varme efter drift. Lad dem køle af, før
du begynder at vedligeholde, justere eller
servicere dem.
• Før du betjener en maskine med styrtbøjle, skal
du sikre dig, at sikkerhedsselerne er
påmonterede, og at sædet er låst, så det ikke
drejer fremad.
• Brug kun Toro-godkendte redskaber. Garantien
kan blive ugyldiggjort, hvis maskinen bruges
med udstyr, der ikke er godkendt.
Betjening på skråninger
Skråninger og ramper er væsentlige årsager til, at
føreren mister herredømmet, eller at maskinen vælter.
Sådanne ulykker kan medføre alvorlige personskader,
i værste tilfælde med døden til følge. Alle skråninger
og ramper kræver ekstra forsigtighed. Hvis du ikke
kan bakke op ad en skråning, eller hvis du føler dig
usikker på skråningen, skal du ikke klippe på den.
GØR FØLGENDE
• Hvis du skal køre ned ad en stejl skråning, skal
du bakke op ad bakken og køre ned ad bakken i
fremadgående retning, idet du kører med
maskinen i gear.
• Fjern forhindringer som sten, grene, osv. fra
klippeområdet. Hold udkig efter huller, hjulspor
eller bump, da ujævnt terræn kan få maskinen til
at vælte. Højt græs kan skjule forhindringer.
• Brug et lavt gear, så du ikke skal standse op midt
på en skråning.
• Følg producentens anbefalinger om hjulvægte
eller modvægte for at forbedre stabiliteten.
• Vær ekstra forsigtig med andet påmonteret
udstyr. Andet udstyr kan ændre maskinens
stabilitet.
• Udfør al bevægelse på skråninger langsomt og
gradvis. Foretag ikke pludselige ændringer af
hastighed eller retning.
• Undgå at starte eller stoppe på en skråning. Hvis
dækkene mister traktion, skal du udkoble knivene
og køre langsomt lige ned ad bakken. Undgå at
hæve sideskjoldene på en skråning.
• Styrtbøjlebeskyttelsen skal altid være
påmonteret, når du kører maskinen på skråninger,
skrænter eller i nærheden af bratte afsatser.
• Benyt altid sikkerhedssele, når du kører en
maskine med styrtbøjlebeskyttelse.
•Sørg for, at sikkerhedsselen kan frigøres hurtigt,
hvis maskinen køres eller ruller ned i damme
eller vand.
• Kontroller omhyggeligt, om der er fri højde over
dit hoved, dvs. om der er fri for grene,
døråbninger, elektriske ledninger, før du kører
under nogen genstand, og kom ikke i berøring
med sådanne.
DU MÅ IKKE
• Klip ikke skråninger, der har en hældningsvinkel
på over 15 grader.
• Undgå at dreje på skråninger. Hvis du skal dreje,
skal du dreje langsomt og gradvist ned ad bakke,
hvis det er muligt.
• Klip ikke i nærheden af lodrette sider, grøfter
eller dæmninger. Maskinen kan pludselig vælte,
hvis et hjul kører over en klippeafsats eller en
grøft, eller hvis en kant giver efter.
• Klip ikke på vådt græs. Reduceret traktion kan
forårsage udskridning.
• Forsøg ikke at stabilisere maskinen ved at sætte
foden ned på jorden.
6










