Operator's Manual
Hvilke foranstaltninger man skal tage for at undgå farer
og forebygge ulykker kommer til en vis grad an på hvor
opmærksomme og forsigtige de personer som betjener
maskinen er, og om de er uddannet rigtig m.h.t.
maskinens betjening, vedligeholdelse og opbevaring.
Forkert brug eller vedligeholdelse af maskinen kan
medføre kvæstelser eller livsfare. For at reducere
risikoen for kvæstelser eller livsfare skal følgende
sikkerhedsregler overholdes.
ADVARSEL: Motorens udblæsning indeholde kulilte
-en lugtfri, livsfarlig gas. Kulilte kan også ifølge staten
Californien forårsage fosterskader.
INDEN IBRUGTAGNING
1. Inden man begynder at benytte maskinen, skal man
gennemlæse og forstå indholdet i denne vejledning.
Man skal gøre sig fortrolig med alle betjenings-
anordninger, så man ved, hvorledes maskinen
standses hurtigt.
2. Lad aldrig børn anvende maskinen, og heller ikke
voksne, som ikke har lært at anvende den rigtigt.
Kun øvede førere, som har gennemlæst denne
vejledning, må benytte denne maskine.
3. Man må aldrig benytte maskinen i spiritus-eller
medicinpåvirket tilstand.
4. Parkeringsbremsen skal aktiveres, før der gøres
forsøg på at starte motoren.
5. Fjern alt affald eller alle genstande, som kan
komme i vejen for arbejdet. Hold tilskuere væk fra
arbejdsområdet.
6. Sørg for, at alle skærme, skjolde og sikkerheds-
anordninger sidder på plads. Hvis skærme, skjolde
eller sikkerhedsanordninger er beskadigede eller
defekte, skal de repareres eller udskiftes, inden
maskinen tages i brug. Ulæselige mærkater skal
ligeledes udskiftes. Stram også evt. møtrikker, bolte
og skruer for at sikre, at maskinen er i sikker
arbejdsstand.
7. Man må ikke have sandaler, tennissko, gummisko
eller shorts på, når man betjener maskinen. Brug
ikke løstsiddende tøj, da det kan komme ind i de
bevægelige dele. Brug altid lange bukser og solide
sko. Det tilrådes, at man bruger sikkerhedsbriller,
sikkerhedsfodtøj, høreværn og hjelm. Visse
bestemmelser og forsikringsregler forlanger også
dette.
8. Fyld benzintanken med benzin, inden motoren
startes. Pas på ikke at spilde benzin. Benzin er
meget brandfarlig og skal behandles forsigtigt.
A. Brug en godkendt benzinbeholder.
B. Fyld aldrig tanken, når motoren er varm eller i
gang.
C. Man må ikke ryge, når man håndterer benzin.
D. Fyld benzintanken udendørs og ikke højere
end til ca. 25 mm fra tankens top, ikke fra
påfyldningsrøret.
E. Tør evt. spildt benzin op.
9. Kontrollér hver dag, om sikkerhedskontakterne
fungerer rigtigt. Hvis en kontakt ikke fungerer
rigtigt, skal den udskiftes, inden maskinen tages i
brug. Sikkerhedssystemet har til formål at beskytte
føreren og må ikke forbigås. Udskift alle
sikkerhedskontakter hvert andet år.
UNDER BRUGEN
10. RISIKÉR IKKE AT NOGEN KOMMER TIL
SKADE! Hvis en person eller et dyr uventet
kommer ind på eller i nærheden af ARBEJDS-
OMRÅDET, SKAL MAN HOLDE OP MED AT
ARBEJDE MED MASKINEN.
11. Hold hænder og fødder væk fra dyse-og tromle-
området. Kraftige vandstråler kan gennemtrænge
hænder og fødder. Gennemtrængning med kraftige
vandstråler kan forvolde kvæstelser. Hvis en ulykke
skulle ske, skal man omgående søge læge.
12. Brug aldrig kemikalier i vandforsyningssystemet.
3
Sikkerhedsregler










