Operator's Manual

Forkert brug eller vedligeholdelse af maskinen kan
medføre personskade. Følg nedenstående sikker-
hedsanvisninger for at mindske muligheden for
personskader.
Før drift
1. Ejere af denne dybdelufter skal give operatører
og ansatte fulde instruktioner i drift og sikkerhed,
før de giver dem lov at betjene denne maskine,
og mindst én gang årligt derefter. En operatør,
som ikke har læst og forstået alle drifts- og
sikkerhedsinstruktioner fuldt ud, er ikke
kvalificeret til at betjene denne maskine. Lær alle
kontrolgrebene at kende, og vid, hvordan du
stopper hurtigt.
2. Lad ikke børn betjene maskinen. Lad ikke voksne
betjene maskinen uden korrekt instruktion.
3. Fjern alt snavs eller andre genstande, som kan
forstyrre driften. Hold alle omkringstående væk
fra arbejdsområdet.
4. Lokaliser og afmærk alle forhindringer under
jorden, f.eks. overvandingskomponenter,
elektriske ledninger eller telefonledninger.
5. Sørg for, at traktoren står i frigear, og at
håndbremsen er aktiveret før start. Se
betjeningsvejledningen til traktoren for at få
oplysninger om sikre startprocedurer.
6. Sæt vægte på traktorens forende for at bevare
fuld kontrol over styringen. Se betjenings-
vejledningen til traktoren for vægtkrav.
7. Sørg for, at alle afskærmninger og sikkerheds-
anordninger altid er på plads. Hvis en
afskærmning, sikkerhedsanordning eller mærkat
er beskadiget, skal den repareres eller udskiftes,
før maskinen tages i brug. Tilspænd også evt.
løse møtrikker, bolte og skruer for at sikre, at
maskinen er i forsvarlig, driftsmæssig stand.
8. Betjen ikke maskinen, hvis du er iført sandaler,
tennissko, gummisko eller shorts. Bær heller ikke
løstsiddende tøj, som kan blive fanget i
bevægelige dele. Bær altid lange benklæder og
svære sko. Det tilrådes at bære sikkerhedsbriller,
sikkerhedssko, høreværn og hjelm, og dette kan
være et krav i henhold til visse lokale sikkerheds-
og forsikringsregler.
Under drift
9. Hold alle omkringstående samt kæledyr væk fra
arbejdsområdet.
10. Det kræver opmærksomhed at bruge maskinen.
For at forhindre mistet kontrol over styringen
gælder følgende:
A. Maskinen må kun benyttes i dagslys, eller
hvor der er godt, kunstigt lys.
B. Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
C. Maskinen må ikke transporteres tæt ved en
sandbunker, grøft, et vandløb eller andre farer.
D. Sænk farten, når du klipper på tværs af
skråninger, og før du foretager skarpe sving,
for at forhindre, at maskinen vælter, eller at
du mister herredømmet.
E. Kig bag dybdelufteren, før du bakker.
11. Sluk motoren, hvis piberne rammer en fast
genstand, eller hvis maskinen vibrerer unormalt.
Fjern nøglen fra tændingslåsen. Efterse
dybdelufteren og traktionsenheden for skader.
Reparer enhver skade, før motoren genstartes og
piberne betjenes. Sørg for, at piberne er i god
stand, og at alle bolte er spændt.
12. Frakobl kraften til dybdelufteren, sænk
dybdelufteren, og aktiver parkeringsbremsen, før
du forlader maskinen og efterlader den uden
opsyn. Stop motoren.
13. Stig aldrig af traktoren, mens den kører. Stig
aldrig på eller af traktoren, mens motoren kører,
og kraftudtagsdrevet er aktiveret. Gå aldrig over
kraftudtagsakslen for at nå den anden side af
dybdelufteren – gå rundt om maskinen.
4
Sikkerhed