Operator's Manual

3
INDEN IBRUGTAGNING
1. Inden maskinen tages i brug, skal man læse og forstå
indholdet i denne vejledning og instruktionsbogen
for bugseringsvognen. Man skal gøre sig fortrolig
med alle betjeningsanordninger, så man ved
hvorledes maskinen standses hurtigt.
2. Til lufterens kraftudtagsdrev skal der bruges en
traktor med en arbejdshastighed på 540 o/m og en
udgangseffekt på 25 hk eller højere. Alle sikkerheds-
skjolde for traktorens drivaksel skal altid sidde på
plads.
3. Traktorens dæksporvidde, dæklastkapacitet og
bremsesystem skal have tilstrækkelig kapacitet til at
muliggøre montering af et 953 kg redskab, som
arbejder med 3,2 km/t (24 km/t maksimal transport-
hastighed). Hvis man har nogle spørgsmål om
traktorens sikre betjening, skal man spørge traktor-
forhandleren.
4. Lad aldrig børn benytte maskinen, og heller ikke
voksne, som ikke har lært at anvende den rigtigt.
5. Fjern affald eller genstande, som kan komme i vejen
for arbejdet. Hold tilskuere væk fra arbejdsområdet.
6. Sørg for, at alle skjolde og sikkerhedsanordninger
sidder på plads. Hvis skjolde eller sikkerheds-
anordninger er beskadigede eller defekte, skal de
repareres eller udskiftes, inden maskinen tages i
brug. Ulæselige mærkater skal ligeledes udskiftes.
Sørg for, at alle møtrikker, bolte og skruer er
spændte for at sikre, at maskinen er i sikker
arbejdsstand.
7. Man må ikke have sandaler, tennissko, gummisko
eller shorts på, når man betjener maskinen. Brug
ikke løstsiddende tøj, da det kan komme ind i de
bevægelige dele. Brug altid lange bukser og solide
sko. Det tilrådes, at man bruger sikkerhedsbriller,
sikkerhedsfodtøj, høreværn og hjelm, og dette er
også påkrævet ifølge visse lokale bestemmelser og
forsikringsregler.
8. Lufteren fastgøres direkte på bugseringstraktoren.
Læs derfor instruktionsbogen for traktoren eller
kontakt traktorforhandleren vedrørende sikkerhed og
montering af kraftudtagsdrevne, halvophængte
redskaber.
UNDER BRUG
9. Udvis agtpågivenhed, når maskinen benyttes. For at
undgå at miste herredømmet over den, skal man
overholde følgende regler:
A. Benyt kun maskinen i dagslys eller i god
kunstig belysning.
B. Vær på udkik efter huller samt andre skjulte
farer.
C. Transportér ikke maskinen i nærheden af
bunkere, grøfter, vandløb eller andre farlige
steder.
D. Under arbejdet må lufteren kun køres i lige
baner.
E. Sæt hastigheden ned på skråninger og før
skarpe sving for at undgå, at maskinen vælter
eller at man mister herredømmet over den.
F. Man skal altid se sig godt tilbage, inden man
bakker.
G. Overhold alle offentlige færdselsregler.
10. Hvis piggene rammer en fast genstand eller maskinen
vibrerer usædvanlig meget, skal man, inden man
forlader førersædet, løfte lufteren, afbryde kraften til
maskinen, standse traktoren og aktivere parkerings-
bremsen. Løft sikkerheds/tranportstativerne til helt
lodret stilling og sænk lufteren ned på stativerne.
Inden der udføres reparationer eller eftersyn, skal
motoren standses og kraften til maskinen afbrydes.
Undersøg borehovedet og andre dele af maskinen for
beskadigede eller defekte dele. Disse skal repareres
eller udskiftes, inden man fortsætter arbejdet. Sørg
for, at alle dele er i god stand og at alle
monteringsdele er spændte.
11. Inden maskinen efterlades uden opsyn, skal lufteren
løftes i transportstilling, kraften afbrydes til
maskinen og parkeringsbremsen aktiveres. Løft
Sikkerhed