Operator's Manual

16
Fig. 10
1. Frontpanel
SMØRING (fig. 10)
Styreakslens smørefitting skal smøres jævnligt med universalt
lithiumfedt nr. 2.
1. Fjern de fem (5) skruer, som fastholder frontpanelet på rammen
(fig. 10). Find smørefitting'en gennem åbningen i rammen.
BEMÆRK: Vi fraråder at smøre styrekæden, medmindre den
bliver stiv på grund af rust. Hvis der kommer rust på kæden, kan
den smøres let med et TØRT SMØREMIDDEL.
SKIFT AF OLIE I KRUMTAPHUSET
I nye motorer skal olien skiftes efter de første 5 timers drift. Derefter
skal olien under normale omstændigheder skiftes efter hver 25 timer
motoren har været i drift. Hvis motoren arbejder under støvede eller
snavsede forhold, skal olien dog skiftes hyppigere. Hvis det er muligt,
skal motoren gå lige før der skiftes olie. Varm olie løber hurtigere og
fører flere urenheder med sig end kold olie.
1. Anbring en olieaftapningsbeholder under aftapningsproppen i
bunden af krumtaphuset. Rens området omkring
aftapningsproppen.
2. Fjern aftapningsproppen og lad olien løbe ned i
aftapningsbeholderen. Når al olien er løbet ud, skal
aftapningsproppen sættes i igen.
3. Fjern målepinden/påfyldningsdækslet og hæld ca. 2,5 liter olie
med API “serviceklassifikation” SF ned i påfyldningsrøret.
Oliens viskositet vælges efter den forventede
omgivelsestemperatur. Temperatur/viskositetsanbefalingerne er
følgende:
A. Over 0°C—Brug SAE 30. Ved temperaturer over 0°C
anbefales brugen af multigrade-olie ikke på grund af det
forøgede olieforbrug og de for store aflejringer i
forbrændingskammeret.
B. Under 0°C—Brug SAE 5W-20 eller 5W-30. Hvis disse
imidlertid ikke er til rådighed, kan 10W-30 eller 10W-40
anvendes i stedet for.
4. Kontrollér olien. Sørg for, at olien står op til FULD (FULL)
mærket på målepinden. Hæld mere olie på, hvis oliestanden er
lav; FYLD DOG IKKE FOR MEGET PÅ.
5. Bortskaf olien på behørig vis.
Vedligeholdelse