Operator's Manual
29
Standsning af motoren
Motoren standses ved at dreje tændingsnøglen til OFF og
derefter aktivere parkeringsbremsen. Fjern nøglen fra
tændingen for at forhindre start ved et uheld.
Tilkørsel af nyt køretøj
Workman-køretøjet er klar til at arbejde. Følg disse
retningslinjer i de første 100 driftstimer for at få korrekt
ydeevne og lang levetid ud af køretøjet.
• Kontroller væske- og motoroliestanden regelmæssigt,
og vær opmærksom på tegn på overophedning i
køretøjets komponenter.
• Når en kold motor er startet, skal den varme op i
tomgang i ca. 15 sekunder, inden køretøjet sættes i gear.
• Undgå at speede motoren op i tomgang.
• For at sikre optimal bremsesystemydelse skal
bremserne trykpoleres (indkøres) før brug. Sådan
trykpoleres bremserne: Sæt fuld hastighed på køretøjet i
3 minutter, aktiver bremserne i 30 sekunder, mens der
køres i første gear. Gentag disse trin 20 til 30 gange. For
at bekræfte, at bremserne er fuldstændigt trykpolerede,
fjernes et bagdæk, og bremsetromlen efterses for
restmateriale. Restmaterialefarven skal være lysegrå til
næsten hvid.
• Varier køretøjets hastighed under driften. Undgå unødig
tomgang. Undgå hurtig start og standsning.
• Det er ikke påkrævet med en tilkørselsolie til motoren.
Den originale motorolie er den samme type som angivet
for regelmæssige olieskift.
• Se afsnittet Vedligeholdelse i betjeningsvejledningen for
at få oplysninger om særlige kontrolforanstaltninger
efter få timers kørsel.
Kontrol af
sikkerhedslåsesystemet
Formålet med sikkerhedslåsesystemet er at forhindre
motoren i at tørne eller starte, medmindre koblingspedalen
er trykket ned.
Sådan kontrolleres det, at koblingens
sikkerhedskontakt fungerer:
1. Stig ind på førersædet, og aktiver parkeringsbremsen.
Sæt gearstangen i positionen NEUTRAL.
Bemærk: Motoren tørner ikke, hvis det hydrauliske
løftegreb er fastlåst i fremadrettet position.
2. Drej nøglen med uret til startpositionen uden at trykke
koblingspedalen ned.
3. Hvis motoren tørner eller starter, er der en fejl i
sikkerhedslåsesystemet, som skal afhjælpes, inden
køretøjet tages i brug.
Sådan kontrolleres det hydrauliske løftegrebs
sikkerhedslåsesystem:
1. Stig ind på førersædet, og aktiver parkeringsbremsen.
Sæt gearstangen i positionen NEUTRAL. Sørg for, at
det hydrauliske løftegreb står i midterpositionen.
2. Træd koblingspedalen i bund.
3. Flyt det hydrauliske løftegreb fremad, og drej nøglen
med uret til startpositionen.
4. Hvis motoren tørner eller starter, er der en fejl i
sikkerhedslåsesystemet, som skal afhjælpes, inden
køretøjet tages i brug.
Hvis kontakterne til sikkerhedslåsesystemet
udkobles eller beskadiges, kan maskinen reagere
uventet og forårsage personskade.
• Pil ikke ved sikkerhedskontakterne.
• Kontroller dagligt, at sikkerhedskontakterne
fungerer, og udskift eventuelle beskadigede
kontakter, før du betjener maskinen.
• Udskift kontakterne hvert andet år eller for
hver 1500 brugstimer, alt efter hvad der
kommer først, uanset om de fungerer korrekt
eller ej.
Forsigtig
Se brugerhåndbogen til udstyret for at få proceduren til
kontrol af udstyrets sikkerhedslåsesystem.
Driftsegenskaber
Køretøjet er konstrueret med sikkerhed for øje. Det har fire
hjul af hensyn til større stabilitet. Det bruger kendte
betjeningsanordninger, der kendes fra biler, herunder rat,
bremsepedal, koblingspedal, gaspedal og gearstang. Men
det er vigtigt at huske på, at dette køretøj ikke er en
personbil. Det er et arbejdskøretøj og er kun konstrueret til
terrænbrug.
WORKMAN er et køretøj, som udelukkende er
beregnet til anvendelse uden for hovedveje,
og det er ikke konstrueret, udstyret eller
fremstillet til brug på offentlige veje, gader
eller motorveje.
Advarsel










