Operator's Manual

56
Procedure til start med
startkabler
Det kan være farligt at starte køretøjet med
startkabler. Overhold følgende advarsler for at
undgå personskade eller beskadigelse af elektriske
komponenter i køretøjet:
Start aldrig køretøjet med startkabler med en
spændingskilde, der er større end 15 volt
jævnstrøm, da det vil beskadige det elektriske
system.
Forsøg aldrig at starte et afladet batteri, der er
frossent, med startkabler. Batteriet kan blive
ødelagt eller eksplodere under start med
startkabler.
Overhold alle batteriadvarsler, når køretøjet
startes med startkabler.
Sørg for, at de to køretøjer, der bruges til start med
startkabler, ikke er i kontakt med hinanden.
Tilslutning af kabler til den forkerte pol kan
medføre personskade og/eller skader på det
elektriske system.
Advarsel
1. Løsn de drejeknapper, der fastholder batteridækslet til
batteribundpladen, og skub dækslet af.
2. Forbind et startkabel mellem pluspolerne på de to
batterier. Pluspolen kan identificeres med et ”+”-tegn
oven på batteridækslet.
3. Forbind den ene ende af det andet startkabel med
batteriets minuspol i det andet køretøj. Minuspolen er
mærket med ”NEG” på batteridækslet. Forbind ikke den
anden ende af startkablet med minuspolen på det afladte
batteri. Forbind det med motoren. Forbind ikke
startkablet med brændstofsystemet.
4. Start motoren i det køretøj, der skal starte det andet
køretøj. Lad motoren køre et par minutter, og start
derefter din motor.
5. Fjern først minusstartkablet fra din motor og derefter fra
batteriet i det andet køretøj.
6. Sæt batteridækslet på batteribundpladen igen, og spænd
drejeknapperne.
Opbevaring af batterier
Hvis maskinen skal opbevares i mere end 30 dage, skal du
fjerne batteriet og oplade det helt. Opbevar det enten på
hylden eller på maskinen. Lad kablerne være frakoblede,
hvis det opbevares på maskinen. Opbevar batteriet et køligt
sted for at undgå hurtig afladning af batteriet. Sørg for, at
batteriet er helt opladet, så det ikke fryser til. Densiteten på
et fuldt opladet batteri er 1,250.
CALIFORNIEN
Advarsel i henhold til erklæring nr. 65
Batteripoler og tilbehør indeholder bly og
blysammensætninger samt kemikalier, som ifølge
staten Californien er kræftfremkaldende og
forårsager forplantningsskader. Vask hænder efter
håndtering.
Advarsel
Batterivedligeholdelse
1. Batterielektrolytstanden skal opretholdes omhyggeligt,
og den øverste del af batteriet skal holdes ren. Hvis
maskinen opbevares på et sted med meget høje
temperaturer, løber batteriet hurtigere tør for strøm, end
hvis maskinen opbevares på et sted med kølige
temperaturer.
Fare
Batterielektrolyt indeholder svovlsyre, som er en
dødelig gift, der forårsager alvorlige
forbrændinger.
Drik ikke elektrolyt, og undgå kontakt med hud,
øjne og tøj. Brug sikkerhedsbriller for at
beskytte øjnene og gummihandsker for at
beskytte hænderne.
Fyld batteriet op på et sted, hvor der altid er
rent vand i nærheden til at skylle huden med.
2. Hold batteriets øverste del ren ved regelmæssigt at
vaske med en børste dyppet i ammoniak eller en
opløsning med tvekulsurt natron. Skyl overfladen med
vand efter rengøring. Fjern ikke påfyldningsdækslet
under rengøring.
3. Batterikablerne skal være stramme på polerne for at
kunne yde god elektrisk kontakt.
4. I tilfælde af korrosion ved polerne skal batteridækslet
fjernes, kablerne frakobles – minuskablet (–) først – og
klemmerne og polerne skrabes af enkeltvis. Tilslut
kablerne igen – pluskablet (+) først – og smør vaseline
på polerne.
5. Kontroller elektrolytstanden for hver 50 driftstimer eller
hver 30. dag, hvis maskinen er taget ud af drift.
6. Hold celleniveauet konstant med destilleret eller
demineraliseret vand. Fyld ikke cellerne op til over
bunden af påfyldningsringen i hver celle.