Operator's Manual

6
Mindsk lastens vægt, hvis tyngdepunktet er højt. Ting
som mursten, gødning eller træplanker kan stakkes
højere på ladet. Jo højere en last er stablet, jo større
risiko er der for, at køretøjet vælter. Fordel lasten så lavt
som muligt, idet du sørger for, at den ikke påvirker
udsynet bagud.
Anbring lastens vægt ligeligt fordelt på tværs af ladet.
Hvis du anbringer lasten over mod en af siderne, er det
mere sandsynligt, at køretøjet vælter under drejning.
Anbring lastens vægt ligeligt fordelt på langs af ladet.
Hvis du anbringer lasten bag bagakslen, reduceres
vægten på forhjulene. Dette kan medføre tab af styre-
kontrol eller få køretøjet til at vælte på bakker eller i
ujævnt terræn.
Vær ekstra forsigtig, hvis lasten overstiger ladets mål,
og når du håndterer last, der ikke er anbragt eller ikke
kan anbringes i midten. Hold lasten afbalanceret og
fastgjort for at forhindre den i at forskubbe sig.
Fastgør altid lasten forsvarligt, så den ikke forskubber
sig. Hvis en last ikke er sikret, eller du transporterer en
væske i en stor beholder, f.eks. et sprøjteapparat, kan
lasten forskubbe sig. Det sker hyppigst under drejning,
kørsel op eller ned ad bakke, ved pludseligt skiftende
hastigheder, eller når du kører hen over ujævne over-
flader. Last, der forskubber sig, kan få køretøjet til at
vælte.
Ladet kan være tungt. Hænder eller andre
kropsdele kan blive knust.
Hold hænder og andre kropsdele væk, når du
sænker ladet.
Aflæs ikke materialer på omkringstående.
Advarsel
Aflæs aldrig et lastet lad, mens køretøjet vender
sidelæns på en bakke. Ændringen i vægtfordelingen kan
få køretøjet til at vælte.
Når du kører med en tungt last i ladet, skal du sænke
farten og tage højde for tilstrækkelig bremselængde.
Brems ikke pludseligt op. Vær ekstra forsigtig på
bakker.
Vær opmærksom på, at en tung last øger bremselængden
og mindsker maskinens evne til at dreje hurtigt uden at
vælte.
Den bageste ladplads er kun beregnet til last, ikke til
passagerer.
Håndtering og eftersyn af
batterier
Undgå brand: Hold batterierne og motorområdet fri for
for meget fedt, græs, blade og ophobet snavs.
Frakobl og fjern altid et batterikabel før eftersyn af
elektriske dele.
Når et batterikabel frakobles, kan det elektriske system
ikke fungere.
Batterielektrolyt indeholder svovlsyre. Svovlsyre
udvikler brintgas, der i det rette forhold er eksplosiv.
Efterse, opbevar og oplad altid køretøjet på et godt
ventileret sted.
Hold gnister og åben ild væk fra batterierne.
Ryg ikke i nærheden af batterierne.
Brug aldrig åben ild til at kontrollere
batterielektrolytstanden eller lækage af elektrolyt.
Vær forsigtig ved håndtering af og arbejde med
elektrolyt. Svovlsyren i elektrolytten kan give
forbrændinger og beskadige tøj. Det kan også udsendes
som en gas, der kan skade lungerne.
Bær øjen-, hånd-, og ansigtsbeskyttelse.
Læn dig aldrig over batterierne.
Undgå at indånde batteridampe.
Fyld batterierne op på et sted, hvor der altid er rent
vand i nærheden til at skylle huden med.
Hvis du får elektrolyt på huden eller i øjnene, skal
du skylle området med rent vand i 20 minutter. Fjern
tøj, der er kommet syre på. Søg straks læge.
Hold børn og kæledyr væk fra batterierne og
elektrolytten.
Elektrolyt er meget giftig.
Drik ikke elektrolyt.
Hvis du sluger elektrolyt, må du ikke fremkalde
opkastning. Drik i stedet store mængder vand eller
mælk efterfulgt af magnesia, piskede rå æg eller
vegetabilsk olie. Søg straks læge.
Hold børn og kæledyr væk fra batterierne og
elektrolytten.
Sørg for, at batteriernes ventilhætter er skruet stramt på,
når du ikke fylder batterierne. Betjen aldrig køretøjet, hvis
en eller flere ventilhætter mangler eller er beskadigede.