Operator's Manual
4
• Køretøjet må aldrig betjenes af personer, som er
påvirket af medicin eller alkohol. Selv receptpligtig
medicin og medicin mod forkølelse kan forårsage
døsighed.
• Kør ikke køretøjet, når du er træt. Sørg for at holde
pauser indimellem. Det er meget vigtigt, at du altid er
vågen og opmærksom.
• Lær betjeningsanordningerne at kende, og vid, hvordan
du stopper køretøjet hurtigt.
• Hold alle afskærmninger, sikkerhedsanordninger og
mærkater i orden og på plads. Hvis en afskærmning,
sikkerhedsanordning eller mærkat ikke fungerer efter
hensigten, er ulæselig eller beskadiget, skal den
repareres eller udskiftes, før køretøjet betjenes.
• Bær altid svært fodtøj. Betjen ikke køretøjet, mens du
bærer sandaler, tennissko eller gummisko. Bær ikke
løstsiddende tøj eller smykker, som kan sætte sig fast i
bevægelige dele og forårsage personskade.
• Det tilrådes at bære sikkerhedsbriller, sikkerhedssko,
lange benklæder og hjelm. Dette er påkrævet i henhold
til visse landes lokale sikkerheds- og forsikringsregler.
• Undgå at køre i mørke, især på steder, du ikke kender
godt. Hvis du er nødt til at køre, når det er mørkt, skal
du køre meget forsigtigt og bruge forlygterne.
• Vær ekstremt forsigtig, når du kører i nærheden af
personer. Vær opmærksom på omkringstående personer.
• Kontroller altid de udpegede områder på køretøjet, som
er angivet i afsnittet om kontrol før start i denne
vejledning, før du betjener køretøjet. Hvis der er noget
galt, må du ikke benytte køretøjet. Sørg for, at
problemet løses, før køretøjet eller påmonteret udstyr
betjenes.
Under betjening
• Operatøren og passageren skal blive siddende, når
køretøjet er i bevægelse. Operatøren skal holde begge
hænder på rattet, når som helst det er muligt, og
passageren skal benytte de dertil beregnede holdegreb.
Hold til enhver tid arme og ben inden for selve
køretøjet.
• Kør langsommere, og drej mindre skarpt, når du har en
passager med. Husk, at din passager måske ikke
forventer, at du bremser eller drejer, og derfor muligvis
ikke er forberedt.
• Hold altid øje med og undgå lave nedhæng såsom grene
på træer, døråbninger og gangbroer. Sørg for, at der er
tilstrækkelig plads oven over dig til, at køretøjet og dit
hoved let kan komme under.
• Hvis ikke køretøjet betjenes sikkert, kan det medføre en
ulykke, køretøjet kan vælte, og alvorlig personskade
eller død kan blive følgen. Kør forsigtigt.
– Vær ekstremt forsigtig, sænk farten, og hold sikker
afstand rundt om bunkere, grøfter, vandløb, ramper,
steder du ikke kender eller ethvert sted, hvor for-
holdene skifter pludseligt, hvad angår jordbunds-
forholdene eller forhøjninger i terrænet.
– Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
– Vær ekstra forsigtig, når du betjener køretøjet på
våde overflader, i dårligt vejr, ved højere hastigheder
eller med fuld last. Standsningstiden og bremse-
længden øges med fuld last.
– Undgå at stoppe og starte pludseligt. Skift ikke fra
bak til fremadkørsel eller fremadkørsel til bak uden
først at standse helt op.
– Sænk farten, før du drejer. Forsøg ikke at dreje
skarpt eller udføre pludselige manøvrer eller andre
usikre kørselshandlinger, som kan medføre, at du
mister herredømmet over køretøjet.
– Når du aflæsser, må du ikke lade nogen stå bag
køretøjet, og du skal passe på ikke at aflæsse på
eventuelle omkringståendes fødder. Løsn
bagsmækkens låse fra siden af ladet, ikke bagfra.
– Betjen kun køretøjet, når ladet er nede og låst.
– Før du bakker, skal du se bagud og sikre dig, at der
ikke er nogen bag dig. Bak langsomt.
– Hold øje med trafikken, når du er i nærheden af eller
krydser veje. Hold altid tilbage for fodgængere og
andre køretøjer. Dette køretøj er ikke beregnet til
brug på gader eller motorveje. Vis altid af, når du
skal dreje, eller stop tidsnok til, at andre mennesker
ved, hvad din hensigt er. Overhold alle færdselsregler
og -bestemmelser.
– Køretøjets elektriske system kan fremkalde gnister,
som kan antænde eksplosive materialer. Betjen
aldrig køretøjet i eller i nærheden af et område, hvor
der er eksplosive eller røggasser i luften.
– Hvis du nogen sinde er usikker på en sikker
betjening, skal du standse arbejdet og spørge din
tilsynsførende.
• Hvis køretøjet vibrerer unormalt, skal du omgående
standse og vente på, at al bevægelse standser. Efterse
derefter køretøjet for skader. Reparer alle skader, før du
begynder at bruge maskinen.
• Før du forlader sædet:
A. Stop køretøjet.
B. Aktiver parkeringsbremsen.
C. Sluk for tændingen.
D. Fjern herefter nøglen.
Bemærk: Hvis køretøjet står på en skrånende flade, skal du
blokere hjulene, efter at du er steget ud af køretøjet.










