Operator's Manual
5
• Sæt altid køretøjet i frigear, og aktiver parkerings-
bremsen, før du forlader et køretøj med motoren
gående, ellers kan køretøjet krybe.
• Hvis ikke køretøjet betjenes sikkert, kan det medføre en
ulykke, køretøjet kan vælte, og alvorlig personskade
eller død kan blive følgen. Kør forsigtigt. Sådan for-
hindres det, at køretøjet vælter, eller operatøren mister
kontrollen over det:
– Vær ekstremt forsigtig, sænk farten, og hold sikker
afstand rundt om bunkere, grøfter, vandløb, ramper,
steder du ikke kender eller ethvert sted, hvor forhol-
dene skifter pludseligt, hvad angår jordbundsforhol-
dene eller forhøjninger i terrænet.
– Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
– Vær ekstra forsigtig, når du betjener køretøjet på
våde overflader, i dårligt vejr, ved højere hastig-
heder eller med fuld last. Standsningstiden og
bremselængden øges med fuld last.
– Undgå at stoppe og starte pludseligt. Skift ikke fra
bak til fremadkørsel eller fremadkørsel til bak uden
først at standse helt op.
– Sænk farten, før du drejer. Forsøg ikke at dreje
skarpt eller udføre pludselige manøvrer eller andre
usikre kørselshandlinger, som kan medføre, at du
mister herredømmet over køretøjet.
– Når du aflæsser, må du ikke lade nogen stå bag
køretøjet, og du skal passe på ikke at aflæsse på
nogens fødder. Løsn bagsmækkens låse fra siden af
ladet, ikke bagfra.
– Betjen kun køretøjet, når ladet er nede og låst.
– Før du bakker, skal du se bagud og sikre dig, at der
ikke er nogen bag dig. Bak langsomt.
– Hold øje med trafikken, når du er i nærheden af eller
krydser veje. Hold altid tilbage for fodgængere og
andre køretøjer. Dette køretøj er ikke beregnet til
brug på gader eller motorveje. Vis altid af, når du
skal dreje, eller stop tidsnok til, at andre mennesker
ved, hvad din hensigt er. Overhold alle færdsels-
regler og -bestemmelser.
– Køretøjets el- og udstødningssystemer kan frem-
kalde gnister, som kan antænde eksplosive materialer.
Betjen aldrig køretøjet i eller i nærheden af et områ-
de, hvor der er støv eller røggasser i luften, som er
eksplosive.
– Hvis du nogen sinde er usikker på en sikker
betjening, skal du standse arbejdet og spørge din
tilsynsførende.
• Berør ikke motoren eller lydpotten, mens motoren
kører, ej heller lige efter, at den er stoppet. Disse
områder kan være varme nok til at forårsage
forbrændinger.
• Hvis maskinen vibrerer unormalt, skal du omgående
standse, vente på, at al bevægelse standser, og efterse
køretøjet for skader. Reparer alle skader, før du
begynder at bruge maskinen.
• Før du forlader sædet:
A. Stop maskinen.
B. Aktiver parkeringsbremsen.
C. Drej tændingsnøglen til slukket position.
D. Fjern herefter tændingsnøglen.
Bemærk: Hvis køretøjet står på en skrånende flade, skal du
blokere hjulene, efter at du er steget ud af køretøjet.
Bremsning
• Sænk farten, før du nærmer dig en forhindring. På den
måde får du ekstra tid til at standse eller undvige. Hvis
du rammer en forhindring, kan køretøjet og dets indhold
blive beskadiget, og hvad vigtigere er, du og din
passager kan komme til skade.
• Køretøjets bruttovægt (Gross Vehicle Weight – GVW)
har stor indflydelse på din evne til at standse og/eller
dreje. Tung last og påmonteret udstyr gør, at køretøjet er
sværere at standse eller dreje. Jo tungere lasten er, jo
længere tid tager det at standse.
• Sænk køretøjets hastighed, hvis ladet er fjernet, og der
ikke er monteret udstyr på køretøjet. Bremseegenska-
berne ændrer sig, og hurtige opbremsninger kan få
baghjulene til at låse, hvilket kan påvirke herredømmet
over køretøjet.
• Græs og fortove er langt glattere, når det er vådt. Det
kan tage 2 til 4 gange længere tid at standse på våde
overflader end på tørre overflader. Hvis du kører
gennem stillestående vand, der er dybt nok til, at
bremserne bliver våde, vil de ikke fungere ordentligt,
før de er tørre. Når du har kørt gennem vand, bør du
teste bremserne for at sikre dig, at de fungerer korrekt.
Hvis de ikke gør det, skal du køre langsomt, mens du
trykker let på bremsepedalen. Så vil bremserne tørre.










