Operator's Manual
28
Serviceeftersyn af bremserne
Eftersyn af bremserne
Bremser er en kritisk sikkerhedskomponent i køretøjet.
Som med alle sikkerhedskomponenter bør de med jævne
mellemrum inspiceres nøje for at sikre optimal ydeevne og
sikkerhed. Følgende eftersyn skal udføres hver 100. time:
• Efterse bremseskoene for slid eller skader. Hvis
belægningens (bremseklodsens) tykkelse er under 1,6
mm, skal bremseskoene udskiftes.
• Efterse bagpladen og andre dele for tegn på for stor
slitage eller forvrængning. Hvis der findes forvrængning,
skal de relevante komponenter udskiftes.
Justering af bremsepedalen
Juster bremsen, hvis parkeringsbremsen ikke kan holde,
bremsepedalens vandring er for stor, eller bremsekraften
ikke er tilstrækkelig, når bremsepedalen trædes ned.
Kontroller justeringen hver 200 timer.
1. Slå tændingen fra, og fjern nøglen.
2. Kontroller bremsekablerne ved bremseudligneren
(placeret under instrumentbrættet), og bestem ca., hvor
langt op ad bremsestangen udligneren skal vandre, så
der ikke er noget slæk i kablerne (fig. 31).
1
m–6288
2
3
4
5
7
6
7
Figur 31
1. Gaffelbolt
2. Bremsegreb
3. Bremsestangens
gaffelbolt
4. Bremsestang
5. Bremseudligner
6. Fjeder
7. Bremsekabel
3. Fjern den låseclips og de gaffelbolte, der fastholder
bremsestangens gaffelbolt (fig. 31).
4. Frakobl fjederen fra bremsestangens ende (fig. 31).
5. Træd bremsepedalen helt ned for at hæve bremsegrebet.
6. Skru bremsestangen ind eller ud på bremseudligneren
efter behov for at fjerne slækket fra bremsekablerne
(fig. 31). Stram ikke kablerne for meget.
7. Sæt fjederen i hullet i bremsestangen (fig. 31).
8. Forbind gaffelbolten på bremsestangen til bremse-
håndtaget vha. den gaffelbolt og låseclips, der tidligere
er blevet afmonteret (fig. 31).
9. Kontroller, at der er en vis frigang i bremsepedalen, før
bremsen aktiveres. Hvis det ikke er tilfældet, gentages
proceduren, indtil der er.
Eftersyn af dækkene
Efterse dækkenes tilstand for mindst hver 100. driftstime.
Ulykker som f.eks. kollision med kantsten kan beskadige et
dæk eller en fælg samt bringe hjulsporingen ud af balance.
Dækkenes stand skal derfor kontrolleres efter en ulykke.
Efterse hjulene for at sikre, at de er monteret forsvarligt.
Spænd de midterste bolte på forhjulene til 183–224 Nm og
de forreste og bageste låsemøtrikker til 61–88 Nm.
Justering af forhjulsophænget
Kørehøjden i hver side af køretøjet kan justeres separat.
Kørehøjden skal være 22,2 til 24 cm med følgende
parametre:
• Dæktrykket skal være 83 kPa (12 psi).
• Køretøjet skal køres frem og tilbage nogle gange for at
slække A-armene.
• Mål kørehøjden, mens hjulene peger lige fremad, og der
sidder en operatør på 79–102 kg i førersædet.
Bemærk: Føreren skal køre op til måleområdet og blive
siddende i køretøjet, mens målingen udføres.
• Mål kørehøjden på en plan overflade fra bunden af den
forreste trækstang til jorden.
1. Hæv forenden af køretøjet op fra jorden ved hjælp af en
donkraft. Se afsnittet Brug af donkraft på side 24.
2. Fjern anslagsbolten (fig. 32).
3. Løsn centreringsboltene i den forreste A-arm (fig. 32).










