Operator's Manual

4
Før drift
Betjen først maskinen, når du har læst og forstået
indholdet i denne vejledning.
Tillad aldrig børn at betjene køretøjet. Enhver, som
bruger køretøjet, skal have kørekort til bil.
Tillad aldrig andre voksne at betjene køretøjet uden
først at læse og forstå betjeningsvejledningen. Kun
uddannede og autoriserede personer må bruge dette
køretøj. Sørg for, at alle operatører er fysisk og mentalt i
stand til at betjene køretøjet.
Dette køretøj er udviklet til kun at bære operatøren og
én passager i det sæde, der er beregnet til dette formål.
Kør aldrig med andre passagerer på køretøjet.
Køretøjet må aldrig betjenes af personer, som er påvirket
af medicin eller alkohol. Selv receptpligtig medicin og
medicin mod forkølelse kan forårsage døsighed.
Kør ikke køretøjet, når du er træt. Sørg for at holde
pauser ind imellem. Det er meget vigtigt, at du altid er
vågen og opmærksom.
Lær kontrolgrebene at kende, og vid, hvordan du
stopper motoren hurtigt.
Hold alle afskærmninger, sikkerhedsanordninger og
mærkater i orden og på plads. Hvis en afskærmning,
sikkerhedsanordning eller mærkat ikke fungerer efter
hensigten, er ulæselig eller beskadiget, skal den
repareres eller udskiftes, før maskinen betjenes.
Bær altid svært fodtøj. Betjen ikke maskinen, hvis du er
iført sandaler, tennissko eller gummisko. Bær ikke
løstsiddende tøj eller smykker, som kan sætte sig fast i
bevægelige dele og forårsage personskade.
Det tilrådes at bære sikkerhedsbriller, sikkerhedssko,
lange benklæder og hjelm, og dette er påkrævet i
henhold til visse lokale sikkerheds- og forsikringsregler.
Undgå at køre i mørke, især på steder, du ikke kender
godt. Hvis du er nødt til at køre, når det er mørkt, skal
du køre meget forsigtigt, bruge forlygterne og endda
overveje at forsyne maskinen med yderligere lys.
Vær ekstremt forsigtig, når du kører i nærheden af
personer. Vær altid klar over, hvor omkringstående
befinder sig.
Kontroller altid de udpegede områder på køretøjet, som
er angivet i afsnittet om kontrol før start i denne vejled-
ning, før du betjener køretøjet. Hvis der er noget galt, må
du ikke benytte køretøjet. Sørg for, at problemet
afhjælpes, før køretøjet eller påmonteret udstyr betjenes.
Da benzin er meget brandfarligt, skal det håndteres med
stor forsigtighed.
Brug en godkendt benzindunk.
Fjern ikke dækslet fra brændstoftanken, når motoren
er varm eller kører.
Ryg ikke, mens du håndterer benzin.
Fyld brændstoftanken op udendørs, indtil niveauet er
ca. 25 mm under tankens top (påfyldningsstudsens
bund). Fyld ikke for meget på.
Tør eventuel spildt benzin op.
Under betjening
Motorudstødningen indeholder kulilte, som er en
lugtfri, dødbringende gift.
Lad ikke motoren køre indendørs eller i et
indelukket område.
Advarsel
Operatøren og passageren skal blive siddende, når
køretøjet er i bevægelse. Operatøren skal holde begge
hænder på rattet, når som helst det er muligt, og
passageren skal benytte de dertil beregnede holdegreb.
Hold til enhver tid arme og ben inden for selve køretøjet.
Kør langsommere, og drej mindre skarpt, når du har en
passager med. Husk, at din passager måske ikke forventer,
at du bremser eller drejer, og derfor måske ikke er
forberedt.
Hold altid øje med og undgå lave nedhæng såsom grene
på træer, døråbninger og gangbroer. Sørg for, at der er
tilstrækkelig plads oven over dig til, at køretøjet og dit
hoved let kan komme under.
Sæt altid køretøjet i frigear, og aktiver parkeringsbremsen,
før du forlader et køretøj med motoren gående, ellers kan
køretøjet krybe.
Hvis ikke køretøjet betjenes sikkert, kan det medføre en
ulykke, køretøjet kan vælte, og alvorlig personskade eller
død kan blive følgen. Kør forsigtigt. Sådan forhindres det,
at køretøjet vælter, eller operatøren mister kontrollen over
det:
Vær ekstremt forsigtig, sænk farten, og hold sikker
afstand rundt om bunkere, grøfter, vandløb, ramper,
steder du ikke kender eller ethvert sted, hvor forhol-
dene skifter pludseligt, hvad angår jordbundsforhol-
dene eller forhøjninger i terrænet.
Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
Vær ekstra forsigtig, når du betjener køretøjet våde
overflader, i dårligt vejr, ved højere hastigheder eller
med fuld last. Standsningstiden og bremselængden
øges med fuld last.
Undgå at stoppe og starte pludseligt. Skift ikke fra
bak til fremadkørsel eller fremadkørsel til bak uden
først at standse helt op.