Operator's Manual

6
Vedligeholdelse
Stop motoren, aktiver parkeringsbremsen, og tag nøglen
ud af tændingen, før der foretages eftersyn eller
justeringer af maskinen for at forhindre, at den startes
ved et uheld.
Arbejd aldrig under et hævet lad uden at placere
ladsikkerhedsstøtten på en fuldt udstrakt cylinderstang.
Sørg for, at alle hydraulikrørsforbindelser er fast
tilspændte, og at alle hydraulikslanger og -rør er i god
stand, før der sættes tryk på systemet.
Hold krop og hænder væk fra små lækagehuller eller
dyser, der sprøjter hydraulikvæske ud under højtryk.
Brug papir eller pap, og ikke hænderne, til at finde
lækager. Hydraulikvæske, der slipper ud under tryk, kan
have tilstrækkelig kraft til at trænge gennem huden og
forårsage alvorlig personskade. Væske, der ved et uheld
er blevet sprøjtet ind i huden, skal fjernes kirurgisk
inden for få timer af en læge, der kender til denne type
skade, da det ellers kan medføre koldbrand.
Inden frakobling af eller udførelse af arbejde på
hydrauliksystemet skal alt tryk tages af systemet ved at
standse motoren, ændre dumpventilens position fra
hævet til sænket og/eller sænke ladet og udstyret. Sæt
fjernhydraulikhåndtaget i flydeposition. Hvis ladet skal
være i hævet position, skal det fastgøres med
sikkerhedsstøtten.
Hold alle møtrikker, bolte og skruer korrekt tilspændt
for at sikre, at hele maskinen er i god stand.
Undgå potentielle brandrisici ved at holde
motorområdet frit for for meget fedt, græs, blade og
ophobet snavs.
Hvis motoren skal køre for at udføre en vedligeholdelses-
justering, skal du holde hænder, fødder, tøj og alle krops-
dele væk fra motoren og alle bevægelige dele. Hold alle
personer på afstand.
Kør ikke motoren med for høj hastighed ved at ændre
på regulatorindstillingerne. Den maksimale
motorhastighed er 3650 o/min. Få en autoriseret
Toro-distributør til at kontrollere den maksimale
motorhastighed med en omdrejningstæller af hensyn til
sikker og nøjagtig drift.
Kontakt en autoriseret TORO-forhandler, hvis det
nogen sinde skulle være nødvendigt med større
reparationer, eller du har brug for anden hjælp.
Køb altid originale TORO-reservedele og originalt
tilbehør for at være sikker på optimal ydeevne og
sikkerhed. Reservedele og tilbehør fremstillet af andre
producenter kan være farlige. Ændringer af dette
køretøj på nogen måde kan påvirke køretøjets drift,
ydelse, holdbarhed eller brug og kan medføre
personskade eller dødsfald. En sådan brug kan gøre
produktgarantien fra TORO Company ugyldig.
Dette køretøj må ikke modificeres uden TORO
Companys godkendelse. Henvendelser skal rettes til
TORO Company, Commercial Division, Vehicle
Engineering Dept., 300 West 82nd St., Bloomington,
Minnesota 55420–1196. USA
Lydtryksniveau
Denne enhed har et ækvivalent, konstant A-vægtet lydtryk
ved førerens øre på: 84 dB(A), baseret på målinger af
identiske maskiner i henhold til direktiv 98/37/EF med
senere ændringer.
Vibrationsniveau
Hænder/arme
Denne maskine overskrider ikke et vibrationsniveau på
2,5 m/s
2
ved hænderne, baseret på målinger af identiske
maskiner i henhold til ISO 5349-procedurer.
Hele kroppen
Denne maskine overskrider ikke et vibrationsniveau på
0,5 m/s
2
i sædet, baseret på målinger af identiske maskiner i
henhold til ISO 2631
procedurer.