Operator's Manual
Batterivedligeholdelse
1. Batterielektrolytstanden skal opretholdes om-
hyggeligt, og den øverste del af batteriet skal
holdes ren. Hvis maskinen opbevares på et sted
med meget høje temperaturer, løber batteriet
hurtigere tør for strøm, end hvis maskinen
opbevares på et sted med kølige temperaturer.
2. Hold batteriets øverste del ren ved regelmæssigt
at vaske med en børste dyppet i ammoniak eller
en opløsning med tvekulsurt natron. Skyl
overfladen på batteriet med vand efter rengøring.
Fjern ikke påfyldningsdækslet under rengøring.
3. Batterikablerne skal være fastspændte på polerne
for at give god elektrisk kontakt.
4. I tilfælde af korrosion ved polerne fjernes batteri-
dækslet, kablerne frakobles – minuskablet (–)
først – og klemmerne og polerne skrabes af
enkeltvis. Tilslut kablerne igen – pluskablet (+)
først – og smør vaseline på polerne.
5. Kontroller elektrolytstanden for hver 50 drifts-
timer eller hver 30. dag, hvis maskinen er taget ud
af drift.
6. Hold celleniveauet konstant med destilleret eller
demineraliseret vand. Fyld ikke cellerne op til
over bunden af påfyldningsringen i hver celle.
52
Brug altid sikkerhedsbriller og gummihandsker,
når du arbejder med elektrolyt. Oplad batteriet
på et sted med god udluftning, så de gasser, der
dannes under opladningen, kan spredes. Da
gasserne er eksplosive, må batteriet ikke
komme i nærheden af elektriske gnister og åben
ild. Rygning er forbudt. Hvis gasserne ind-
åndes, kan det medføre kvalme. Tag opladeren
ud af stikkontakten, før opladningskabler
kobles til eller fra batteriet.
FORSIGTIG










