Operator's Manual
B. Fjern ikke dækslet fra brændstoftanken, når
motoren er varm eller kører.
C. Ryg ikke under håndtering af brændstof.
D. Fyld brændstoftanken udendørs og til ca.
2 cm under toppen af tanken (bunden af
påfyldningsstudsen). Fyld ikke for meget på.
E. Tør spildt brændstof op.
14. Kontroller dagligt, om sikkerhedslåsesystemet
fungerer korrekt. Se side 27. Hvis en kontakt ikke
fungerer korrekt, skal den udskiftes, før maskinen
anvendes. Hvert 2. år skal sikkerhedskontakterne i
sikkerhedssystemet udskiftes, uanset om de
fungerer korrekt.
Under drift
15. Operatør og passager skal blive siddende, når
køretøjet er i bevægelse. Operatøren skal holde
begge hænder på rattet, når det er muligt, og
passageren skal benytte de indbyggede håndtag.
Hold altid arme og ben inden for selve køretøjet.
Transporter aldrig passagerer på lad eller udstyr.
Husk, at din passager måske ikke forventer, at du
bremser eller drejer, og personen er måske ikke
forberedt.
16. Overlæs aldrig køretøjet. Mærkepladen (placeret
under instrumentbrættet i passagersiden) viser
køretøjets lastgrænser. Overfyld aldrig udstyr, og
overskrid aldrig køretøjets maksimale bruttovægt.
17. Når motoren startes:
A. Sid i førersædet, og aktiver parkerings-
bremsen.
B. Frakobl udstyr, og sæt gashåndtaget i
positionen OFF (fra) – hvis maskinen er
indrettet på denne måde.
C. Sæt gearstangen i NEUTRAL, og træd
koblingen ned.
D. Hold foden væk fra gaspedalen.
E. Drej tændingsnøglen til positionen START.
18. Det kræver koncentration at bruge maskinen.
Hvis ikke køretøjet betjenes sikkert, kan det
medføre en ulykke, at køretøjet vælter samt
alvorlig personskade eller dødsfald. Kør
forsigtigt. Sådan forhindres det, at køretøjet
vælter, eller operatøren mister kontrollen over
det:
A. Vær meget forsigtig, reducer hastigheden, og
hold sikker afstand til bunkere, grøfter,
vandløb, ramper, ukendte steder eller andre
risikoområder.
B. Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
C. Vær forsigtig ved kørsel på en stejl skråning.
Kør normalt lige op og ned ad skråninger.
Sænk hastigheden i skarpe sving eller ved
vending på skråninger. Undgå at vende på
bakkeskråninger, hvis det er muligt.
D. Vær særlig forsigtig ved kørsel på våde
overflader, med højere hastighed eller med
fuld last. Standsningstiden øges med fuld
last. Skift til lavere gear, før maskinen køres
op eller ned ad en skråning.
E. Når ladet læsses, skal lasten fordeles jævnt.
Vær særlig forsigtig, hvis lasten overskrider
køretøjets/ladets dimensioner. Brug køretøjet
særlig forsigtig ved håndtering af last, der
ikke kan anbringes i midten. Hold læs
afbalanceret og fastgjort for at forhindre det i
at flytte sig.
F. Undgå at stoppe og starte pludseligt. Skift
ikke fra bak til fremadkørsel eller fremad-
kørsel til bak uden først at standse helt op.
G. Forsøg ikke at dreje skarpt, udføre pludselige
manøvrer eller anden usikker kørsel, som
kan medføre, at du mister kontrollen over
køretøjet.
H. Når du læsser af, må personer ikke befinde
sig bag køretøjet, og du skal passe på ikke at
ramme omkringståendes fødder. Åbn
bagsmækkens låse fra siden af ladet, ikke
bagfra.
I. Se bagud før bakning, og sørg for, at ingen
befinder sig bag køretøjet. Bak langsomt.
J. Hold øje med trafikken, når du kører i
nærheden af eller krydser vejbaner. Hold
altid tilbage for fodgængere og andre
køretøjer. Dette køretøj er ikke beregnet til
brug på gader eller hovedveje. Vis altid af,
når du skal dreje, eller stop tidsnok til at gøre
andre opmærksom på, hvad din hensigt er.
Overhold alle færdselsregler og -bestem-
melser.
5










