Operator's Manual
Køretøjet er forsynet med specialdæk, har lave udveks-
lingsforhold, et låsedifferentiale og indeholder andre
funktioner, der giver det ekstra trækkraft. Disse
funktioner forbedrer køretøjets alsidighed, men de kan
også medføre farlige situationer. Vær opmærksom på,
at køretøjet ikke er et fritidskøretøj. Det er ikke et
fuldstændigt terrængående køretøj, og det er bestemt
ikke beregnet til “stuntkørsel” eller til at “fjolle rundt”.
Det er et arbejdskøretøj, ikke legetøj. Børn må ikke få
lov til at bruge det. Enhver, som bruger køretøjet, skal
have kørekort til bil.
Hvis du ikke er erfaren bruger af køretøjet, kan du øve
dig i at køre det på et sikkert område uden andre
mennesker i nærheden. Sørg for, at du er fortrolig med
alle pedaler, greb, knapper osv., især dem der bruges til
bremsning, styring og gearskift. Lær, hvordan køretøjet
håndteres på forskellige overflader. Dine køreevner
forbedres efterhånden, som du bliver mere erfaren, men
som ved brug af et hvilket som helst andet køretøj skal
du tage det roligt i begyndelsen. Sørg for, at du ved,
hvordan der standses i nødstilfælde. Bed den tilsyns-
førende om assistance, hvis du har brug for hjælp.
Mange faktorer er medvirkende årsager til ulykker. Du
har kontrol over mange af de vigtigste. Dine
handlinger, f.eks. for hurtig kørsel efter forholdene, for
hurtig opbremsning, for bratte vendinger samt
kombinationer heraf, er hyppige årsager til ulykker.
En af de hyppigste årsager til ulykker er træthed. Sørg
for at holde pauser ind indimellem. Det er meget
vigtigt, at du altid er vågen og opmærksom.
Brug aldrig køretøjet eller udstyr, hvis du er under
indflydelse af alkohol eller medicin. Selv receptpligtig
medicin og medicin mod forkølelse kan forårsage
døsighed. Læs etiketten på medicinen, eller spørg din
læge eller apotekeren, hvis du er i tvivl om en bestemt
medicin.
En af de vigtigste regler at huske er at køre langsom-
mere i ukendte områder. Det er overraskende, hvor
mange skader almindelige ting kan medføre. Grene på
træer, hegn, ledninger, andre køretøjer, træstubbe,
grøfter, bunkere, vandløb og andre ting i de fleste
parker og på golfbaner kan være farlige for operatøren
og passageren.
Undgå at køre i mørke, især på steder, du ikke kender
godt. Hvis du er nødt til at køre, når det er mørkt, skal
du køre meget forsigtigt, bruge forlygterne og endda
overveje at forsyne maskinen med ekstra lys.
Passagerer
Når du medtager en passager i køretøjet, skal du sørge
for, at vedkommende holder godt fast. Kør langsom-
mere, og drej mindre brat, da passageren ikke ved,
hvad du vil foretage dig, og muligvis ikke er forberedt
på vending, standsning, acceleration og bump.
Du og passageren skal hele tiden blive siddende og
holde arme og ben inden for i køretøjet. Operatøren
skal holde begge hænder på rattet, når det er muligt, og
passageren skal benytte de indbyggede håndtag.
Der må aldrig være passagerer på ladet eller på
tilkoblet udstyr. Køretøjet er beregnet til én fører og én
passager og ikke flere.
Hastighed
Hastighed er en af de vigtigste variabler, der kan
medføre ulykker. For hurtig kørsel efter forholdene kan
medføre, at du mister kontrollen og kommer ud for en
ulykke. Hastighed kan endvidere gøre en mindre
ulykke værre. Direkte kollision med et træ med
langsom hastighed kan medføre person- og tingsskader,
men det kan ødelægge køretøjet og slå dig og din
passager ihjel at køre ind i et træ med høj hastighed.
Kør aldrig for hurtigt efter forholdene. Sænk
hastigheden, hvis du er i tvivl om, hvor hurtigt du kan
køre.
Når der bruges tungt udstyr (mere end 373 kg), f.eks.
sprøjte-, planerings- eller spredemaskiner osv., skal
driftshastigheden begrænses ved at sætte kontakten til
spærring af 3. gear i højt område i langsom position.
Drejning
En anden vigtig faktor, der fører til ulykker, er, når
køretøjet skal drejes. Hvis der drejes for skarpt efter
forholdene, kan køretøjet miste traktion og skride ud
eller endda vælte.
Der er vanskeligere og mere risikabelt at dreje på våde,
sandede og glatte overflader. Jo hurtigere der køres,
desto værre bliver situationen. Sænk derfor farten,
inden der drejes.
Under et skarpt sving ved høj hastighed kan det
indvendige baghjul blive løftet op fra jorden. Det er
ikke en konstruktionsfejl, det sker med de fleste
28










