Operator's Manual
7
Justering af den øverste
tværstang
Juster den øverste tværstang for at sikre, at
knivcylinderområdet er helt frit for afklappet græs.
1. Løsn de skruer, der fastholder den øverste tværstang
(fig. 9). Indsæt en søgelære på 1,5 mm mellem den
øverste del af knivcylinderen og tværstangen, og stram
skruerne (fig. 9). Sørg for, at afstanden mellem
tværstangen og cylinderen er lige stor langs hele
cylinderen.
2. Gentag justeringen af indstillingerne på de øvrige
klippeenheder.
Bemærk: Tværstangen kan justeres for at kompensere for
forandringer i grønsværforholdene. Tværstangen skal
justeres, så den er tættere på knivcylinderen, når græsset er
ekstremt vådt, og så den er længere væk fra knivcylinderen,
når græsset er tørt. Tværstangen skal være parallel med
knivcylinderen for at sikre optimal ydeevne, og den skal
altid justeres, når afskærmningens højde justereres, eller når
cylinderkniven slibes på en cylinderslibemaskine.
1
2
2
Figur 9
1. Øverste tværstang 2. Tværstangens
monteringsskruer
Betjening
Før den daglige græsklipning eller før hver græsklipning
generelt, skal hver klippeenhed kontrolleres for at
undersøge om der er ordentlig kontakt mellem bundkniven
og knivcylinderen. Dette skal kontrolleres, selv når
klipningskvaliteten er acceptabel.
1. Sluk for motoren, og sænk klippeenhederne ned på en
hård overflade.
2. Fjern græsposerne.
3. Løsn på hver klippeenhed de to flangemøtrikker, der
fastholder knivcylinderens motor til klippeenheden.
4. Drej motoren med uret for at løsne den fra
klippeenheden og afmontere den.
5. Drej langsomt knivcylinderen baglæns, og lyt efter,
hvornår der er kontakt mellem cylinderen og
bundkniven. Hvis du ikke kan høre, at der er kontakt,
skal du dreje bundknivens justeringsknap med uret ét
klik ad gangen, indtil du mærker og hører, at der er let
kontakt.
6. Hvis kontakten er for stor, skal du dreje bundknivens
justeringsknap mod uret ét klik ad gangen, indtil du
mærker og hører, at der ingen kontakt er. Drej derefter
bundknivens justeringsknap ét klik ad gangen med uret,
indtil du kan mærke og høre, at der er let kontakt.
7. Monter motoren på klippeenheden.
Vigtigt Let kontakt er altid at foretrække. Hvis der ikke
opretholdes let kontakt, vil bundknivens og knivcylinderens
kanter ikke slibe sig selv tilstrækkeligt, og der vil derfor
opstå sløve kanter efter en vis tidsperiode. Hvis der er for
stor kontakt, øges slitagen på bundkniven og
knivcylinderen, og dette kan medføre ujævnt slid og dårlig
klippekvalitet.
Bemærk: Når cylinderens knive bliver ved med at løbe
mod bundkniven, vil der vise sig lidt grat på den skarpe
side langs hele bundkniven. Der kan opnås forbedret
klipning, hvis der engang imellem føres en fil hen over
bundtværstangens forkant for at fjerne grat.
Bemærk: Efter lang tids kørsel vil der dannes hakker i
begge ender af bundkniven. Disse hakker skal afrundes
eller files ned, så de flugter med bundknivens skarpe side,
for at sikre jævn drift.










