Operator's Manual
25
Lækagedetektors funktion
Lækagedetektorens alarm kan lyde af en af følgende
årsager:
• Der er sket en lækage på 118–177 ml.
• Oliestanden i hovedbeholderen er faldet med
118–177 ml som følge af oliens sammentrækning ved
afkøling.
Hvis alarmen lyder, skal enheden slukkes så hurtigt som
muligt og efterses for lækager. Hvis alarmen lyder, mens
man arbejder på en green, kan det være hensigtsmæssigt at
forlade greenen først. Lækagens kilde skal undersøges og
udbedres, før driften kan fortsætte. Hvis der ikke
konstateres en lækage, og der er mistanke om en falsk
alarm, så sæt tændingen i positionen Fra, og lad maskinen
stå i 1–2 minutter for at olieniveauerne kan stabilisere sig.
Start så maskinen igen, og arbejd i et område, der ikke er
følsomt, for at bekræfte, at der ikke er nogen lækage.
Falske alarmer, der opstår, fordi olien trækker sig sammen,
kan skyldes, at maskinen har kørt i tomgang i længere tid
efter normal drift. Der kan også opstå en falsk alarm, hvis
maskinen betjenes med reduceret belastning efter en
længere periode med stor belastning. For at undgå falske
alarmer skal maskinens slukkes og ikke køre i tomgang i
længere tid.
Transportdrift
Sørg for, at klippeenhederne er helt hævet. Flyt
funktionsbevægelseshåndtaget til transportposition. Brug
bremserne til at sænke maskinens hastighed, når du kører
ned ad stejle bakker for at undgå at miste kontrollen over
køretøjet. Når du nærmer dig ujævnt terræn, skal du altid
sænke farten og krydse meget bølget terræn med
forsigtighed. Gør dig fortrolig med maskinens bredde.
Forsøg ikke at køre mellem genstande, der er placeret tæt
på hinanden, således at bekostelig skade og spildtid kan
undgås.
Eftersyn og rengøring efter
brug
Når klipningen er færdig, skal maskinen vaskes grundigt
med en haveslange uden dyse, så for stort et vandtryk ikke
forårsager kontaminering og skader på pakninger og lejer.
Vask aldrig en varm motor eller elektriske forbindelser
med vand.
Efter rengøring anbefales det, at maskinen efterses for evt.
hydraulikvæskelækager, skader eller slitage på hydrauliske
og mekaniske komponenter. Klippeenhederne skal efterses
for skarphed. Sørg også for at smøre bremseakselsamlingen
med SAE 30-olie eller spraysmøremiddel for at hindre
rusttæring og medvirke til, at maskinen kører
tilfredsstillende under næste klipning.
Bugsering af traktionsenheden
I nødstilfælde kan maskinen trækkes over en kort afstand
(mindre end 0,4 km). Vi anbefaler imidlertid ikke dette som
standardprocedure.
Vigtigt Bugser ikke maskinen hurtigere end ved
3–5 km/t, da drivsystemet kan blive beskadiget. Hvis
maskinen skal flyttes over en betydelig afstand, skal den
transporteres på en lastbil eller trailer.
1. Find omløbsventilen på pumpen, og drej den, således at
rillen er vertikal (fig. 31).
1
Figur 31
1. Omløbsventilen – rille nede i lukket (horisontal) position
2. Luk omløbsventilen ved at dreje den, således at rillen er
horisontal (fig. 31), før du starter motoren. Start ikke
motoren, mens ventilen er åben.










