Operator's Manual

5
Tilbehør og udstyr til
klippeenheden
(Reservedelsnumrene
kan findes i reservedelskataloget)
Bemærk: Der er et sæt tilbehør og udstyr pr. klippeenhed,
medmindre andet er specificeret.
Græsopsamlersæt: En række opsamlere til afklippet
græs er fastgjort foran på klippeenheden til
græsopsamling. Dette reducerer sammenklumpning
af græs, forbedrer udseende efter klipning og
minimerer spredning af uønskede græssorter ved at
opsamle frøene.
Sæt til bagløftecylinder: 1 sæt skal bruges til
traktoren, når græsopsamlerne er monteret på
klippeenhederne. Dette sæt begrænser højden i
hævet tilstand for de to bageste klippeenheder for at
forhindre græsopsamlerne i at ramme traktorens stel.
Bagrullebørstesæt: Høj hastighed og høj
børstekontakt, der holder bagrullen fri for græs og
snavs, hvilket giver en ensartet klippehøjde og
forhindrer sammenklumpning af græs. Dette giver et
bedre udseende efter klipning.
Trimmer-sæt: Roterende skæreknive, der er
monteret bag på frontrullen, giver den bedste metode
til reducering af partikler og svampet plæne ved at
rejse græsset op i lodret tilstand før klipning.
Trimmeren fjerner også duggen for at mindske
klæbrighed og sammenklumpning, åbner bladlaget for
at få en bedre integration ved græsklipningen og
løfter græsset, således at græsstråene skæres rent.
Det generelle design forbedrer klippekvaliteten, så en
sundere græsplæne opnås samtidig med, at
udseende efter klipning forbedres.
Kostesæt: Der er flere børstebånd, der er vævet ind i
de skrueskårede trimmerknive, hvilket forbedrer
trimmersættets effektivitet. Trimmerens ydeevne øges
ved at aktivere effekten af kostens fulde bredde på
plænen, mens bladlaget åbnes, så en bedre
integration ved græsklipningen opnås. Kombinationen
af trimmer- og kostesystemet optimerer klippekvalitet
og udseende efter klipning, og man får en mere jævn
bane.
Kam/skrabersæt: Der er monteret en fast kam bag
ved frontrullen, hvilket bidrager til at reducere partikler
og svampet plæne ved at rejse græsset op i lodret
tilstand før klipning. Der følger en skraber til den
forreste Wiehle-rulle med i sættet.
Sæt til høj klippehøjde: Med nye frontrullebeslag og
flere afstandsklodser til bagrullen er det muligt for
klippeenheden at opnå en klippehøjde over 25 mm.
De nye frontrullebeslag flytter også frontrullen
længere ud, så udseende efter klipning forbedres.
Skulderrulle: Bidrager til at reducere
overlapningsmærker på græssorter til varme årstider
(bermudagræs, zoysiagræs, groft fodergræs).
Kravesæt (6 kræves pr. rulle): Bidrager til at
reducere overlapningsmærker på græssorter til varme
årstider (bermudagræs, zoysiagræs, groft fodergræs).
Dette sæt monteres på den eksisterende Wiehle-rulle,
men den er ikke så aggressiv som en skulderrulle.
Kort bagrulle: Bidrager til at reducere dobbelte
rullemærker på græssorter til kolde årstider (byg,
rapgræs, rug).
Fuld frontrulle: Bidrager til at producere mere
udpræget stribedannelse (gentagne klipninger i den
samme retning/bane). Den effektive klippehøjde
hæves imidlertid, og klippekvaliteten reduceres.
Skrabere (Wiehle, skulder, bagrulle, fuld
frontrulle): Faste skrabere til alle de ekstra ruller er
tilgængelige og kan benyttes til reducering af ophobet
græs på rullerne, hvilket kan påvirke
klippehøjdeindstillingerne.