Operator's Manual
19
ARBEJDSEGENSKABER
Øvelse—Inden man begynder at klippe græs, skal man
øve sig i at betjene maskinen på et sted, hvor der er
god plads og ingen forhindringer. Start og stands
motoren. Kør frem og tilbage. Sænk og løft klipp-
eenhederne samtidigt og individuelt. Til- og frakobl
klippeenhederne. Kør maskinen med alle klippeen-
heder nede, så med kun en enkelt klippeenhed. Når
man føler sig helt fortrolig med maskinen, skal man
øve sig i at køre rundt om træer og forhindringer. Man
skal også køre op og ned ad skråninger med
forskellige hastigheder.
ADVARSEL: Når man arbejder med en maskinen
med 4-hjulstræk, skal man altid bruge både sikker-
hedsselen og styrtbøjlen og montere sædets holdebolt,
der forhindrer det i at dreje.
En anden egenskab, man skal tænke på, er bremse-
pedalernes funktion. Bremserne kan bruges til at
hjælpe maskinen med at dreje. Man skal dog anvende
dem forsigtigt, især på blødt eller vådt græs, da
græsset kan blive revet op ved et uheld. En anden
fordel ved bremserne er, at de kan bruges til at
opretholde trækkraften. På visse skråninger kan det
øverste hjul for eksempel ved kørsel op ad bakke glide
og miste trækkraft. Hvis dette skulle ske, skal den
øverste bremsepedal trædes gradvist ned med
mellemrum, indtil det øverste hjul holder op med at
glide, så trækkraften øges på det nederste hjul.
FORSIGTIG: Denne maskine kan overskride
støjniveauer på 85 dB(A) ved førerens position. Når
maskinen skal anvendes i længere tid, anbefales det, at
man anvender høreværn for at reducere risikoen for
vedvarende høreskader.
Advarselssystem—Hvis en kontrollampe lyser under
arbejdet, skal maskinen omgående standses og fejlen
rettes, før arbejdet fortsættes. Hvis maskinen anvendes
med en fejl, kan det medføre alvorlig beskadigelse af
maskinen.
Græsklipning—Når man befinder sig på det sted,
hvor der skal klippes græs, skal klippeenhedernes
transportlåse udløses. Start motoren, før akselskifte-
håndtaget bagud til KLIPPE-stilling og sæt
gasregulatoren på HURTIGT (FAST), så motoren går
med maximalt omdrejningstal. For at køre fremad og
klippe græs, skal man trykke manøvrepedalen fremad.
Man skal holde manøvrepedalen i kontakt med hastig-
hedsvælgeren for at sikre konsekvent klipning og
klippekvalitet.
Transport—Når græsklipningen er færdig, løftes
klippeenhederne ved at trække klippeenhedernes
løftehåndtag bagud. Hold håndtagene tilbage, indtil
klippeenhederne er helt løftede. Fastlås klippeen-
hederne med transportlåsene. Akselskiftehåndtaget
føres fremad til HØJT (HI) område. Når der køres fra
det ene sted til det andet, skal akslen altid sættes i
LAVT (LO) område, inden man kører ind på en
skråning. Man må aldrig skifte fra HØJT (HI) til
LAVT (LO) område, mens man befinder sig på en
skråning. Man skal standse maskinen på et jævnt,
vandret underlag, aktivere bremserne og skifte, inden
man kører op ad skråningen. Når man kører mellem
forhindringer, skal man være forsigtig, så man ikke
ved et uheld beskadiger maskinen eller klippeen-
hederne. Man skal være ekstra forsigtig, når maskinen
bruges på skråninger. Kør langsomt og undgå skarpe
sving på skråninger for at forhindre, at maskinen
vælter. Klippeenhederne skal sænkes ved kørsel ned ad
bakke for at undgå at miste styreevnen.
Skubning eller bugsering af traktorenheden—Hvis
det er nødvendigt at bugsere maskinen, skal man altid
bruge en stiv trækstang. Sørg for, at akselskiftehånd-
taget er i FRISTILLING (NEUTRAL), og bugsér kun
maskinen i fremadgående retning. Brug en anhænger
til normal transport. Sæt akselskiftehåndtaget på LAVT
(LO), inden maskinen køres op på en anhænger.
Tilpasning af kørehastighed og
knivcylinderhastighed—Knivcylinderhastigheden
skal varieres (mens der opretholdes konstant
kørehastighed) for at finde den bedste klippekvalitet
for det sted, hvor der skal klippes græs.
Knivcylinderhastigheder, der enten er for hurtige eller
for langsomme for forholdene, kan påvirke
klippekvaliteten. Se klippeskemaet (Fig. 17) for at
afgøre de omtrentlige indstillinger for
knivcylinderhastighed og kørehastighed.
Bemærk: For at låse indstillingen for
knivcylinderhastigheden, så den ikke kan ændres,
mens maskinen er i brug, skal setskruen på
knivcylinderhastighedsakslen strammes. (Fig. 16).










