Operator's Manual

6
Sikker kørsel på
Toro-plæneklippere
Nedenstående liste indeholder sikkerhedsoplysninger
specifikt for Toro-produkter eller andre
sikkerhedsoplysninger, du skal kende, og som ikke er
indeholdt i CEN-, ISO- eller ANSI-standarderne.
Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge
genstande. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå
alvorlig personskade eller død.
Brug af dette produkt til andre formål, end det er beregnet
til, kan være farligt for brugeren og omkringstående
personer.
Motorudstødningen indeholder kulilte, som er en
lugtfri, dødbringende gift.
Lad ikke motoren køre indendørs eller i et
indelukket område.
Advarsel
Du skal vide, hvordan man standser motoren hurtigt.
Betjen ikke maskinen iført tennissko eller gummisko.
Brug af sikkerhedsfodtøj og lange bukser anbefales og
kræves i henhold til visse lokale forskrifter og
forsikringsbestemmelser.
Brændstof skal håndteres forsigtigt. Tør eventuelt spildt
brændstof op.
Kontroller hver dag, om sikkerhedskontakterne fungerer
korrekt. Hvis en kontakt ikke fungerer korrekt, skal den
udskiftes, før maskinen betjenes. Hvert andet år skal
alle fire sikkerhedskontakter i sikkerhedssystemet
udskiftes, uanset om de fungerer korrekt eller ej.
Sæt dig på førersædet, før motoren startes.
Det kræver koncentration at bruge maskinen. Gør
følgende for at undgå at miste herredømmet over
maskinen:
Kør ikke tæt på bunkere, grøfter, vandløb eller andre
farer.
Sænk hastigheden, når du foretager skarpe
drejninger. Undgå at stoppe og starte pludseligt.
Når du befinder dig i nærheden af, eller når du
krydser veje, skal du altid holde tilbage.
Aktiver driftsbremserne, når du kører ned ad en
bakke for at bevare den langsomme fremdrift og for
at bevare kontrollen over maskinen.
Græsopsamlerne skal være monteret ved brug af
cylindrene/knivcylindrene eller stråklippeenheder for at
opnå maksimal sikkerhed. Sluk for motoren, før
opsamlerne tømmes.
Klippeenhederne skal være hævet ved kørsel fra et
arbejdsområde til et andet.
Rør ikke ved motoren, lydpotten eller udstødningsrøret,
mens motoren kører, eller kort tid efter den er stoppet,
da disse områder kan være så varme, at de kan forårsage
brandsår.
Hvis motoren sætter ud eller taber fremdriftsmoment, så
den ikke kan køre helt til toppen af skråningen, skal du
ikke vende maskinen. Bak altid langsomt lige ned ad
skråningen.
Stop klipningen, hvis en person eller et dyr uventet
dukker op i eller nær klipningsområdet. Skødesløs
betjening kombineret med terrænets hældning,
rikochetteringer eller forkert anbragte
sikkerhedsafskærmninger kan føre til skader på grund
af udslyngning af genstande. Genoptag ikke klipningen,
før området er ryddet.
Vedligeholdelse og opbevaring
Sørg for, at alle hydraulikrørsforbindelser er fast
tilspændte, og at alle hydraulikslanger og -rør er i god
stand, før der sættes tryk på systemet.
Hold kroppen og hænderne væk fra små lækagehuller
eller dyser, der sprøjter hydraulikvæske ud under
højtryk. Brug papir eller pap, ikke dine hænder, til at
finde lækager. Hydraulikvæske, der trænger ud under
tryk, kan have tilstrækkelig kraft til at gå gennem huden
og forårsage alvorlig personskade. Søg straks
lægehjælp, hvis der sprøjtes væske ind under huden.
Før du afbryder eller udfører arbejde på
hydrauliksystemet, skal hele trykket tages af systemet
ved at stoppe motoren og sænke klippeenhederne og
redskaberne ned på jorden.
Kontroller regelmæssigt alle brændstofrørs tæthed og
slid. Tilspænd eller reparer dem som nødvendigt.
Hvis motoren skal køre for at udføre en
vedligeholdelsesjustering, skal du holde hænder, fødder,
tøj og alle kropsdele væk fra klippeenhederne,
redskaber og bevægelige dele, herunder især
ventilatorer, remme og remskiver. Hold alle personer på
afstand.
Få en autoriseret Toro-forhandler til at kontrollere det
maksimale motoromdrejningstal med en
omdrejningstæller af hensyn til sikker og nøjagtig drift.
Det maksimale regulerede motoromdrejningstal skal
være 3200 omdrejninger/min.
Kontakt en autoriseret Toro-forhandler, hvis større
reparationer er nødvendige, eller hvis du har brug for
anden hjælp.
Brug kun Toro-godkendte redskaber og reservedele.
Garantien kan bortfalde, hvis der bruges udstyr, som
ikke er godkendt til maskinen.