Operator's Manual

Ulykker kan ske for enhver. De almindeligste årsager
hertil er: for høj hastighed, pludselige sving, terrænet
(mht. Reelmaster 3100-D maskinen betyder det, at man
skal vide, hvilke skråninger og bakker der kan klippes
græs på uden risiko), at motoren ikke standses, før man
har rejst sig fra førersædet eller at man har taget medicin
el.lign., som gør en mindre årvågen. Piller mod
forkølelse eller ordineret medicin kan virke
søvndyssende, og det kan alkohol og andre stoffer også.
Man skal være årvågen, så man ikke udsætter sig selv og
andre for risici. Hvis man ikke gør det, kan det medføre
alvorlige kvæstelser.
Sidewinderen giver op til maksimalt 58 cm overhæng, så
det er muligt at klippe nærmere ved kanten af bunkere
og andre forhindringer, samtidig med at man kan holde
traktorens dæk så langt som muligt fra kanten af bunkere
eller vandarealer.
Hvis en genstand står i vejen, skal man flytte
klippeenhederne, så man let kan klippe rundt om den.
FORSIGTIG: Denne maskine kan overskride
lydniveauer på 85 dB(A) ved førerpladsen. Når
motoren skal anvendes i længere tid, anbefales det, at
man anvender høreværn for at nedsætte risikoen for
vedvarende høreskade.
Når maskinen transporteres fra det ene arbejdsområde til
det andet, skal klippeenhederne løftes helt,
klippe/transportvælgeren føres til venstre til
transportstilling og gasregulatoren indstilles på
HURTIGT (FAST). (Klippeenhederne kan ikke virke i
transportstilling.)
GRÆSKLIPNINGSMETODER
Græsklipningen begyndes ved at tilkoble knivcylindrene
og så langsomt køre hen imod klippeområdet. Når de
forreste knivcylindre er over klippeområdet, skal
klippeenhederne sænkes.
For at opnå de professionelle lige linier og det stribede
udseende, der er ønskeligt på visse plæner, skal man
finde et træ eller en anden genstand et stykke væk og så
køre lige hen imod den.
Så snart de forreste klippeenheder når kanten af
klippeområdet, løftes klippeenhederne og der udføres en
dråbeformet vending for hurtigt at rette maskinen ind til
næste bane.
Det er let at køre rundt om bunkere, vandarealer og
andre konturer med Reelmaster 3100-D maskinen med
Sidewinder. Når Sidewinderen anvendes, skal håndtaget
føres til venstre eller højre afhængig af græsklipningen.
Klippeenhederne kan også flyttes for at variere
dæksporvidden.
Reelmaster 3100-D klippeenhederne kan udkaste det
afklippede græs fremad eller bagud. Frontudkastet bør
anvendes, når der klippes mindre mængder græs; således
opnår man et bedre udseende efter klipning. Hvis man
ønsker at udkaste det afklippede græs fremad, skal man
blot lukke bagskærmen på klippeenhederne.
Når der klippes større mængder græs, skal skærmene
placeres lige under vandret stilling. Skærmene må ikke
åbnes for meget, da afklippet græs ellers kan hobe sig op
på rammen, det bageste kølergitter og motorområdet.
Klippeenhederne er også udstyret med balancevægte, på
enden uden motor, for at give jævn klipning. Man kan
sætte flere vægte på eller fjerne nogen, hvis græsset ikke
klippes jævnt.
EFTER GRÆSKLIPNING
Efter græsklipning skal maskinen afvaskes grundigt med
en haveslange uden dyse, så for stort vandtryk ikke
forurener og beskadiger pakninger og lejer. Sørg for, at
køleren og oliekøleren holdes fri for snavs og afklippet
græs. Efter rengøring anbefales det, at maskinen
undersøges for evt. lækager af hydraulikolie,
beskadigelse eller slid af hydrauliske og mekaniske dele.
Kontrollér også, om klippeenhederne er skarpe og
justeringen af forholdet mellem knivcylinder og
bundkniven er korrekt.
VIGTIGT: Efter afvaskning skal Sidewinder-
mekanismen (kun model 03201) flyttes fra venstre til
højre side flere gange for at fjerne vand mellem lejer
og tværrør.
19
Betjeningsanvisninger
Afbryd motoren og vent, til alle bevægelige dele er
standset, før klippeenhedsskærmene åbnes eller lukkes.
FORSIGTIG