Operation Manual

99
Brug det ikke i fugtige, våde og/eller korroderende omgivelser. Anbring, opbevar eller efterlad ikke
produktet på eller i nærheden af varmekilder, på steder med høje temperaturer, i stærkt direkte
sollys, i en mikrobølgeovn eller i en trykbeholder, og udsæt det ikke for temperaturer over 60 °C
(140°F). Hvis disse retningslinjer ikke overholdes, kan batteriet lække syre, blive varmt, eksplodere
eller antændes og forårsage kvæstelser og/eller skader. Batteriet må ikke perforeres, åbnes eller
skilles ad. Hvis batteriet lækker, og du kommer i berøring med væsken, skal du skylle grundigt
med vand og øjeblikkeligt søge lægehjælp. Af sikkerhedsmæssige årsager og for at forlænge
batteriets levetid anbefales det, at fjerne produktet fra din bil, når du ikke kører, og opbevare det
på et køligt og tørt sted. Opladning sker ikke ved lave (under 0 °C/ 32 °F) eller høje (over 45 °C/ 113
°F) temperaturer.
Temperaturer: standarddrift: 0 °C (32 °F) til 45 °C (113 °F), kortvarig opbevaring: -20 °C (-4 °F) til +
60 °C (140 °F), langvarig opbevaring: -20 °C (-4 °F) til 25 °C (77 °F).
Forsigtig: Eksplosionsfare, hvis batteriet erstattes med et batteri af en forkert type.
Forsøg aldrig selv at fjerne batteriet; det må ikke udskiftes af brugeren. Hvis der opstår problemer
med batteriet, bedes du kontakte TomToms kundesupport.
BATTERIET I PRODUKTET SKAL INDLEVERES TIL GENBRUG ELLER BORTSKAFFES PÅ KORREKT
OG FORSVARLIG VIS I OVERENSSTEMMELSE MED LOKALE LOVE OG BESTEMMELSER OG
ALDRIG SAMMEN MED HUSHOLDNINGSAFFALD. NÅR DU GØR DETTE, ER DU MED TIL AT
SKÅNE MILJØET. BRUG KUN DIN TOMTOM-ENHED MED DET MEDFØLGENDE
JÆVNSTRØMSKABEL (BILOPLADER/BATTERIKABEL), NET-ADAPTER (HJEMMEOPLADER) ELLER
I EN GODKENDT HOLDER, ELLER BRUG DET MEDFØLGENDE USB-KABEL TIL AT SLUTTE
ENHEDEN TIL EN COMPUTER VED BATTERIOPLADNING.
Hvis din enhed kræver en oplader, skal den medfølgende oplader anvendes. Hvis du har brug for
en anden oplader, kan du læse mere om godkendte opladere på tomtom.com.
Den angivne batterilevetid er den længst mulige (den maksimale levetid). Den maksimale batter-
ilevetid kan kun opnås under ganske bestemte atmosfæriske forhold. Den anslåede batterilevetid
er baseret på en gennemsnitlig brugsprofil.
Du kan finde tip om at forlænge batteriets levetid i disse ofte stillede spørgsmål:
tomtom.com/batterytips.
CE-mærkning
Dette produkt er i overensstemmelse med bestemmelserne om CE-mærkning, når det anvendes i
områder med beboelse, erhverv, trafik og let industri. Det opfylder alle relevante krav i den
gældende EU-lovgivning.