Operation Manual
30
Hvis den by, du hører, er forkert, men den korrekte by er vist på listen, skal du sige nummeret
ud for det korrekte bynavn eller trykke let på bynavnet.
Hvis den rigtige by f.eks. er Odense, og denne by er vist som det tredje punkt på listen, kan du
sige "Tre" eller trykke let på navnet, Odense.
Hvis navnet ikke er med på listen, skal du sige "Tilbage" eller "Nej" eller trykke på Tilbage for at
vende tilbage til det forrige skærmbillede, så du kan sige byens navn igen, når du hører bippet.
4. Sig gadenavnet.
Enheden viser en liste over gadenavne, der lyder som det, du sagde, og fortæller dig, hvilket
gadenavn der står øverst på listen.
Hvis det gadenavn, du hører, er det samme som det gadenavn, du har bedt om, skal du sige
"Udført" eller "OK" eller "Ja" eller "Et" eller trykke let på gadenavnet øverst på listen.
Tip: Forskellige positioner kan have samme navn. Det gælder f.eks. en vej, der strækker sig
over flere postnumre. Når det er tilfældet, skal du se på skærmen og trykke let på den rigtige
position.
Hvis det gadenavn, du hører, er forkert, men det korrekte gadenavn er vist på listen, skal du
sige nummeret ud for det korrekte gadenavn eller trykke let på gadenavnet.
Hvis gadenavnet ikke er vist på listen, skal du sige "Tilbage" eller "Nej" eller trykke på Tilbage
for at vende tilbage til det forrige skærmbillede, hvor du kan sige gadenavnet igen, når du
hører bippet.
5. Sig husnummeret.
Vigtigt: Tal skal siges på det sprog, som bruges til navne på knapper og i menuer på
enheden.
Numre skal siges i én løbende sætning på samme måde, som du normalt vil sige et nummer.
357 udtales f.eks. "Tre hundrede og syvoghalvtreds".
Hvis nummeret vises korrekt, skal du sige "Udført" eller "OK" eller trykke let på tastaturet for at
angive nummeret.
Hvis nummeret ikke vises korrekt, skal du sige "Tilbage" eller "Nej" eller trykke let på tilbage-
tasten og gentage nummeret.
Tip: Hvis du siger "Tilbage", når der ikke er nogen numre på skærmen, vises det forrige
skærmbillede på enheden.
Når nummeret vises korrekt, siger du "Udført" eller "OK." Du kan også angive nummeret ved at
trykke på skærmen.
6. Når ruten er beregnet, og ruteoversigten vises, skal du trykke let på Udført.










