Operation Manual
10
6. Hvis monteringsholderen ikke er integreret i enheden, skal du anbringe enheden i holderen og
sikre, at den klikker på plads.
7. Sæt USB-bilopladeren i strømstikket på instrumentbrættet.
8. Slut USB-kablet til bilopladeren og din enhed.
Din navigationsenhed er nu installeret. Næste trin er at tænde for den og besvare nogle få
spørgsmål.
Tænd og sluk
Tænd for navigationsenheden ved at trykke på tænd/sluk-knappen og holde den nede, indtil
startmenuen vises. Første gang, du tænder for enheden, skal du holde knappen nede i op til 15
sekunder.
Opsætning
Vigtigt: Sørg for at vælge det rigtige sprog, da det valgte sprog bruges til al tekst på skærmen.
Når du første gang tænder for enheden, skal du svare på et par spørgsmål vedrørende dens
opsætning. Svar på spørgsmålene ved at trykke let på skærmen.
GPS-modtagelse
Første gang du starter TomTom-navigationsenheden, kan det tage nogle minutter, før den
bestemmer din GPS-position og viser din nuværende position på kortet. Derefter kan den
bestemme din position meget hurtigere. Normalt tager det kun nogle få sekunder.
Hvis du vil sikre god GPS-modtagelse, skal du bruge enheden udendørs og holde den i
opretstående position. Store genstande, f.eks. høje bygninger, kan til tider forstyrre modtagelsen.
GPS-modtagelsen påvirkes muligvis også, hvis du anbringer enheden på en flad overflade eller
holder den fladt i hånden.
Stik til micro-SD-kort
Nogle typer TomTom-navigationsenheder har et stik til micro-SD-kort på siden eller under bunden
af enheden.
Før du bruger stikket til hukommelseskortet, skal du kontrollere, at du har den nyeste version af
programmet installeret på navigationsenheden, ved at gå til MyDrive. Når enheden er opdateret,
kan du bruge et hukommelseskort som ekstra lagerplads til tilføjelse af ekstra kort på enheden.
Kort kan købes på tomtom.com.
Om MyDrive
MyDrive er et internetbaseret værktøj, der hjælper dig med at administrere indhold og tjenester på
din TomTom-navigationsenhed. Du bruger MyDrive til at hente kortopdateringer og en masse
andre ting.
Du kan logge på MyDrive på TomToms websted. Det er en god ide jævnligt at oprette forbindelse
mellem navigationsenheden og MyDrive, så du er sikker på altid at have de nyeste opdateringer.










