User manual
32
Tip: Vælg en hændelse på kortet for at få vist mere detaljerede oplysninger.
1. Trafikhændelse, som påvirker din rute i rejseretningen.
Et symbol eller et tal ved begyndelsen af hændelsen viser hændelsestypen eller forsinkelsen i
minutter, f.eks. 5 minutter.
Hændelsens farve angiver trafikkens hastighed i forhold til den maksimalt tilladte hastighed på
den pågældende position, hvor rød er mest langsom. Striberne på trafikproppen er desuden
animerede for at vise trafikkens hastighed, hvor det er relevant.
Du kan se en komplet liste over hændelsestyper under Trafikhændelser.
2. Trafikhændelse på ruten, men i retningen modsat din rejseretning.
3. Trafikhændelser på veje, som ikke er synlige med dit nuværende zoomniveau.
Sådan læser du trafik på ruten
Oplysninger om trafikhændelser på ruten vises på rutebjælken i højre side af kortet sammen med
vejledningsvisning.
Rutebjælken viser oplysninger om forsinkelser i trafikken, mens du kører, ved hjælp af symboler,
som viser trafikhændelsernes placering på ruten. Når du bruger kortvisningen, kan du også vælge
symboler på selve kortet.
Bemærk: Hvis din GO PROFESSIONAL ikke modtager trafikinformation, vises der et symbol, der
viser trafik med et kors, under panelet med ankomstoplysninger.
Bemærk: Nogle hændelser vises muligvis ikke på rutebjælken, da det ville gøre den uoverskuelig.
Disse hændelser vil altid være af mindre betydning og kun give mindre forsinkelser.