User manual
131
Om farezoner og risikozoner
Tjenesten Farezoner advarer dig om farezoner og risikozoner på din rute, når du er i Frankrig.
Siden 3. januar 2012 har det været ulovligt at modtage advarsler om positionen af faste eller mobile
fotofælder under kørsel i Frankrig. For at overholde denne ændring i den franske lovgivning bliver
fotofældepositioner ikke længere rapporteret, mens områder med fare er angivet som farezoner og
risikozoner.
Vigtigt: Uden for Frankrig modtager du advarsler om fotofælder. I Frankrig modtager du advarsler
om farezoner og risikozoner. Når du krydser grænsen, ændres den type advarsler, du modtager.
En farezone er en zone, som er udspecificeret af fransk lovgivning. En risikozone er en midlertidig
farezone rapporteret af brugere. Tjenesten Farezoner advarer dig om både farezoner og risikozoner
på samme måde.
Farezoner og risikozoner kan evt. indeholde en eller flere fotofælder eller en række andre
kørselsfarer:
Specifikke positioner er ikke tilgængelige, og et farezoneikon vises i stedet, når du nærmer dig
zonen.
Minimumslængden for zonen afhænger af vejtypen og er 300 m for veje i bebyggede områder,
2000 m (2 km) for sekundære veje og 4000 m (4 km) for motorveje.
En eller flere fotofælder kan være placeret hvor som helst i zonen.
Hvis to farezoner ligger i nærheden af hinanden, kan advarslerne blive samlet i én enkelt
længere zone.
Oplysninger om placering af fotofælder opdateres løbende af TomTom og andre brugere og sendes
til din GO PROFESSIONAL med jævne mellemrum, så du til enhver tid har de nyeste oplysninger. Du
kan også bidrage ved at rapportere om positioner af nye risikozoner.
Du skal have internetforbindelse på din GO PROFESSIONAL for at få TomTom-tjenester.
Bemærk: Du kan ikke fjerne en farezone eller en risikozone.
Bemærk: Visse TomTom-tjenester er måske ikke tilgængelige for din nuværende position.
Kørsel ind i et andet område eller land
Når du kører ind i et område eller land, der ikke tillader advarsler om fotofælder, slår din GO
PROFESSIONAL tjenesten Fotofælder fra. Du modtager ikke advarsler om fotofælder i disse områder
eller lande.
Nogle områder eller lande tillader begrænsede advarsler om fotofælder, f.eks. kun advarsler om
faste fotofælder eller advarsler om risikozoner. Din GO PROFESSIONAL skifter automatisk til
begrænsede advarsler, når du kører ind i disse områder eller lande.
Advarsler om farezoner og risikozoner
Advarsler udsendes 10 sekunder, før du når en farezone eller en risikozone. Du advares på flere
måder:
Der vises et symbol på rutebjælken og på ruten på kortet.
Afstanden til zonens start vises på rutebjælken.
Farezoner