User manual
Brugervejledning til Synology NAS
Baseret på DSM 4.3
103 Kapitel 21: Udfør avancerede styringsopgaver
Administrer Bluetooth-enheder
Gå til Hovedmenu > Kontrolpanel > Bluetooth for at styre Bluetooth-adaptere og tilslutte Bluetooth-enheder
til din Synology NAS. Når de er tilsluttet kan nogle Bluetooth-enheder, f.eks. højttalere eller hovedtelefoner,
vælges som lydoutput til Audio Station, så du nemt kan lytte til musik, der er gemt på din Synology NAS.
Flere oplysninger findes på DSM - Hjælp.
Automatiser opgaver
Gå til Hovedmenu > Kontrolpanel > Opgaveplanlægger for at planlægge og køre tjenester eller scripts på
foruddefinerede tidspunkter. Du kan oprette og styre opgaver, så de automatisk kører brugerdefinerede scripts,
tømmer delte mappers papirkurve eller starter og stopper bestemte tjenester. Flere oplysninger findes på
DSM - Hjælp.
Opdater DSM
Synology udsender regelmæssigt gratis opdateringer af dit systems DSM. Opdateringer kan omfatte nye
funktioner, funktionsforbedringer og ydelsesforbedringer. Gå til Hovedmenu > Kontrolpanel > DSM-opdatering
for at holde din Synology NAS opdateret.
Vigtigt: Data gemt på Synology NAS bliver ikke slettet under opdateringsprocessen. Af sikkerhedsårsager anbefales
det dog, at du først sikkerhedskopierer data.
Søgning efter opdateringer
Hver gang, du går til DSM-opdatering, vil systemet søge hos Synology for at se, om den nye DSM er tilgængelig
til download og så vise resultatet med grøn eller rød tekst. Du kan derudover manuelt installere opdateringer fra
Synologys Download-center eller få systemet til automatisk at søge efter opdateringer.
Hvis du vil bevare den samme version af DSM, men stadig installere kritiske og sikkerhedsopdateringer, skal
du klikke på knappen Opdater indstillinger og vælg muligheden Kun kritiske opdateringer. Flere oplysninger
findes på DSM - Hjælp.
Fejlfinding
Hvis du ikke kan opdatere systemets DSM, kan følgende forslag måske hjælpe dig med at løse
problemet:
Kontroller, om opgraderingsprocessen blev afbrudt af brugere eller en anden uventet begivenhed, f.eks.
strømsvigt.
Kontroller DSM-versionen. Du kan kun opdatere systemet med en nyere DSM-version.
Download DSM-opdateringen igen, fordi opdateringsfilen måske er ødelagt.
Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte Synologys tekniske support.










