User Manual

Table Of Contents
0478 131 9865 B - DA
378
6.5 Transport af maskinen
Aktivér maskinspærren før transport, især
før robotplæneklipperen løftes op. (Ö 5.2)
Lad maskinen køle af før transport.
Undgå at berøre kniven, når
plæneklipperen løftes op og bæres.
Robotplæneklipperen må kun løftes op i
de to håndtag. Stik aldrig hånden ind
under maskinen.
Vær opmærksom på maskinens vægt, og
anvend egnede hjælpemidler til læsning
efter behov (løfteanordninger).
Fastgør maskinen og medtransporterede
dele (f.eks. dockingstationen) med
tilstrækkeligt dimensionerede
hjælpemidler (seler, reb osv.) i de
fastgørelsespunkter, der er anført i
betjeningsvejledningen. (Ö 21.)
Under en transport af maskinen skal
gældende forskrifter overholdes, især
hvad angår ladningens sikkerhed samt
transport af ting på lastarealet.
Lad ikke batteriet ligge i bilen, og udsæt
det aldrig for direkte sollys.
Lithium-ion-batterier skal behandles
særligt forsigtigt ved transport og skal
beskyttes mod kortslutning. Batteriet må
kun transporteres i robotplæneklipperen.
6.6 Før ibrugtagning
Sørg for, at alle de personer, der bruger
maskinen, har læst
betjeningsvejledningen.
Følg anvisningerne om installation af
dockingstationen (Ö 9.1) og af
afgrænsningshegnet (Ö 12.).
Afgrænsningshegnet og netkablet skal
fastgøres ordentligt til jorden, så der ikke
er risiko for at snuble over dem. Undgå
udlægning over kanter (f.eks. gangstier,
brostenskant). Ved udlægning på
underlag, hvor de medleverede
fastgørelsessøm ikke kan slås i (f.eks.
flisebelægninger, befæstede stier), skal
der anvendes en kabelkanal.
Korrekt udlægning af afgrænsningshegnet
og af netkablet skal kontrolleres
regelmæssigt.
Slå altid fastgørelsessømmene helt i for at
undgå snublefare.
Dockingstationen må ikke placeres på
uoverskuelige steder, hvor der kan opstå
snublefare (f.eks. lige om et hushjørne).
Dockingstationen skal så vidt muligt
installeres uden for rækkevidde af dyr som
myrer og snegle – det er især vigtigt at
undgå området omkring myretuer og
komposteringsanlæg.
Områder, hvor robotplæneklipperen ikke
kan køre risikofrit (f.eks. på grund af
nedstyrtningsfare), skal spærres ved
hjælp af afgrænsningshegn.
STIHL anbefaler, at robotplæneklipperen
kun anvendes på græsplæner og stabile
veje (f.eks. brolagte indkørsler).
Robotplæneklipperen registrerer ikke
steder med nedstyrtningsfare som f.eks.
kanter, afsatser, svømmebassiner eller
damme. Hvis afgrænsningshegnet
udlægges langs steder med potentiel
nedstyrtningsfare, skal der af
sikkerhedsmæssige årsager være en
afstand mellem afgrænsningshegnet og
farestedet på mere end 1 m.
Undersøg det arbejdsområde, hvor
maskinen skal anvendes, med jævne
mellemrum, og fjern sten, kæppe, ståltråd,
kødben og alle andre fremmedlegemer,
som kan blive slynget væk af maskinen.
Efter installation af afgrænsningshegnet
fjernes alt værktøj fra arbejdsområdet.
Knækkede eller beskadigede
fastgørelsessøm skal trækkes op ad
græssets vækstlag og bortskaffes.
Kontrollér regelmæssigt græsplænen, der
skal slås, for ujævnheder, og fjern disse.
Brug aldrig maskinen, når
beskyttelsesanordningerne er
beskadigede eller ikke monterede.
De kontakter og sikkerhedsanordninger,
som er installeret på maskinen, må ikke
fjernes eller kortsluttes.
Før maskinen tages i brug, skal defekte,
slidte og beskadigede dele udskiftes.
Ulæselige eller beskadigede fare- og
advarselsanvisninger på maskinen skal
udskiftes. Din STIHL-forhandler har ekstra
skilte og alle andre reservedele på lager.
Kontrollér før ibrugtagningen,
at maskinen er i en driftssikker tilstand.
Det vil sige, at afdækninger,
sikkerhedsudstyr og klappen er korrekt
placeret og i ordentlig tilstand.
at dockingstationen er i en driftssikker
tilstand. Alle afdækninger skal være
monteret korrekt og være i ordentlig
tilstand.
at strømforsyningens elektriske
tilslutning sker i en stikdåse, der er
installeret korrekt og efter forskrifterne.
at isoleringen på strømforsyningens
tilslutningsledning og stik er i fejlfri
tilstand.
at hele maskinen (kabinet, hjelm, klap,
fastgørelsesdele, kniv, knivaksel osv.)
hverken er slidt eller beskadiget.