User manual

Yderligere oplysninger11
34
Da (No)
Der må ikke anbringes genstande på
enheden
Du må ikke anbringe genstande oven på enheden.
Du må ikke blokere for
ventilationsåbningerne.
Du må ikke bruge enheden på langhårede tæpper, senge,
sofaer, osv. eller vikle den ind i stof, osv. Varmen kan ikke
slippe væk, og enheden kan tage skade.
Du må ikke udsætte enheden for varme.
Du må ikke placere enheden oven på en forstærker eller
anden komponent, der udvikler varme. Når enheden placeres
i et rack, skal den placeres på en hylde under forstærkeren, så
den ikke bliver udsat for varmen fra forstærkeren.
Sluk enheden, når den ikke er i brug.
Afhængigt af signalforholdene kan enheden, når den
tændes, forårsage stribede mønstre på et tv, og det kan
ske, at støjen påvirker lyden fra radioudsendelser. Hvis
dette sker, skal enheden slukkes.
Om kondensering
Hvis enheden flyttes hurtigt fra et koldt til et varmt sted (f.eks. om
vinteren), eller hvis temperaturen i rummet pludselig stiger på
grund af et varmeapparat osv., kan der dannes små vanddråber
(kondens) inde i enheden (på driftsdele og på linsen). Når der er
kondens i enheden, kan den ikke betjenes korrekt eller bruges til
afspilning. Lad enheden stå tændt ved stuetemperatur i 1 til 2
timer (tiden afhænger af mængden af kondens). De små
vanddråber fordamper, og afspilningen kan igen udføres.
Kondensdannelse kan også forekomme om sommeren, hvis
enheden udsættes for direkte luft fra et klimaanlæg. Hvis dette
sker, skal du flytte enheden til et andet sted.
Rengøring af produktet
Tag netledningen ud af stikkontakten, når enheden skal
rengøres.
Rengør enheden med en blød klud. Hvis snavset ikke kan
fjernes med en tør klud, skal du væde en blød klud med
noget neutralt rengøringsmiddel og 5 til 6 dele vand. Vrid
kluden, og aftør snavset. Tør efter med en blød, tør klud.
Sprit, fortynder, benzen, sprøjtemidler osv. kan få skriften
eller malingen til at skalle af. Kabinettet kan misfarves
ved længere tids kontakt med gummi- eller
vinylprodukter.
Hvis du bruger kemisk imprægnerede servietter osv. skal
du være særlig opmærksom på de pågældende
produkters forholdsregler.
Rengøring af linsen
Linsen i enheden bliver ikke snavset ved normal brug,
men hvis den holder op med at fungere på grund af støv
eller snavs, skal du kontakte det nærmeste Pioneer-
autoriserede servicecenter. Selvom der findes mange
almindeligt tilgængelige linserengøringsmidler, kan vi
ikke anbefale, at sådanne bruges, da nogle af dem kan
beskadige linsen.
Håndtering af diske
Opbevaring
Diske skal altid opbevares i deres omslag og placeres
lodret på steder, hvor de ikke udsættes for varme, fugt,
direkte sol eller ekstrem kulde.
Sørg for at læse de forholdsregler, der fulgte med disken.
Rengøring af diske
Diske må ikke afspilles, hvis der er fingeraftryk eller støv
på dem. I dette tilfælde skal de rengøres med en
renseklud osv. og aftørres fra indersiden og ud. Du må
ikke bruge snavsede renseklude.
Du må ikke bruge benzen, fortynder eller andre flygtige
kemikalier. Du må heller ikke bruge pladespray eller
antistatiske rensemidler.
Hvis snavset sidder fast, skal du væde en blød klud med
vand, vride kluden omhyggeligt, aftørre snavset, og
derefter tørre efter med en tør klud.
Du må ikke bruge en beskadiget disk (revnet eller bøjet).
Du må ikke lade afspilningssiden blive ridset eller
snavset.
Du må ikke sætte papir eller klistermærker på diskene.
Dette kan bøje diskene, så de ikke kan afspilles. Bemærk
også, at lejede diske kan være påsat mærkater, hvis lim
kan være kommet uden for mærkaten. Før du bruger en
lejet disk, skal du kontrollere, at der ikke er trukket lim ud
ved kanterne af sådanne mærkater.
Om diske med afvigende form
Diske, der har en afvigende form (hjerte, ottekanter osv.), kan
ikke afspilles på enheden. Du må ikke forsøge at afspille
sådanne diske, da de kan beskadige enheden.