Operation Manual
Dansk
103
Da
14
Guide til indstilling af højttalere
For at opnå den bedste surroundeffekt er det vigtigt at placere højttalerne nøjagtigt og gøre deres lydstyrke- og
tonekarakteristika ensartede, så der kan fokuseres på multikanallyd.
De tre vigtigste punkter ved placering af højttalerne er Afstand, Vinkel og Retning (retningen, som højttalerne
peger).
Afstand: Afstanden bør være ens for alle højttalere.
Vinkel: Højttalerne bør være horisontalt symmetriske.
Retning: Retningen bør være horisontalt symmetrisk.
I de fleste hjem er det dog ikke muligt at opnå dette. Hvad afstanden angår, er det ved denne receiver muligt
automatisk at korrigere højttalerafstanden elektrisk med en præcision på 1 cm ved hjælp af funktionen
fuldautomatisk MCACC-opsætning (side 35).
Trin 1: Højttalerlayout og afstandsjustering
Brug højttalerstandere eller lignede, så højttalerne står stabilt, og anbring dem mindst 10 cm fra væggene. Placer
højttalerne omhyggeligt, så højttalerne til venstre og højre har samme vinkel til lyttepositionen (centeret for
justeringerne). (Vi anbefaler at bruge kabler osv., når layoutet skal justeres.) Det ideelle er, at højttalerne har lige
stor afstand til lyttepositionen.
Bemærk
Hvis højttalerne ikke kan indstilles med samme afstand (i en cirkel), skal du bruge den automatiske MCACC-
opsætning til korrektion af højttalerafstanden og funktionerne for finindstilling af højttalerafstand, så afstanden
udlignes kunstigt.
Trin 2: Justering af højttalerhøjde
Juster højden (vinklen) for de forskellige højttalere.
Juster, så fronthøjttalerenhederne, som gengiver mellemfrekvenser og de høje frekvenser, omtrent har samme
højde som ørerne.
Hvis centerhøjttaleren ikke kan indstilles i samme højde som fronthøjttalerne, skal du justere vinklens stigning,
så den er rettet mod lyttepositionen.
Indstil surroundhøjttaler 1, så den ikke er under højden på ørerne.
Trin 3: Justering af højttalerretning
Hvis de venstre og højre højttalere ikke peger i samme retning, vil tonen ikke være den samme til højre og venstre,
og derfor vil lydfeltet ikke gengives korrekt. Men hvis alle højttalere peger mod lyttepositionen, vil lyttefeltet virke
indskrænket. Test foretaget af Pioneer Multi-channel Ressearch Group har vist, at en god fornemmelse for
lydpositionering kan opnås ved at rette alle højttalere mod et område 30 cm til 80 cm bag lyttepositionen (mellem
surroundhøjttalerne og lyttepositionen).
Fornemmelsen for lydpositionering kan dog variere afhængigt af betingelserne i rummet og højttalerne, som
bruges. Især ved mindre omgivelser (når fronthøjttalerne er for tæt på lyttepositionen) vil højttalerne ved denne
metode pege for meget indad. Vi foreslår, at du bruger dette installationseksempel som reference, når du prøver
forskellige installationsmetoder.
Trin 4: Positionering og justering af subwooferen
Hvis subwooferen placeres mellem center- og fronthøjttalerne, kommer selv musikkilder til at lyde mere
naturlige (hvis der kun er en subwoofer, har det ingen betydning, om den er placeret i venstre eller højre side).
Den lave baslyd, som udsendes fra subwooferen, er ikke retningsbestemt, og der er ingen grund til at justere
højden. Normalt anbringes subwooferen på gulvet. Anbring den et sted, hvor den ikke udelukker baslydene, som
udsendes fra de andre højttalere. Bemærk også, at det kan medføre samvirkende vibrationer med bygningen,
hvis du anbringer den for tæt på væggen, hvilket kan forstærke baslyden overordentligt.
Hvis subwooferen skal installeres tæt på væggen, skal du placere den i en vinkel, som ikke er parallel med
væggen. Det kan være med til at reducere samvirkende vibrationer, men afhængigt af rummets form kan det
medføre standbølger. Men selvom der genereres standbølger, kan deres påvirkning af lydkvaliteten forhindres
ved hjælp af den automatiske MCACC’s funktion til styring af standbølger (side 79).
Trin 5: Standardindstillinger med funktionen automatisk MCACC-opsætning
(automatisk korrektion af lydfelt)
Det giver mere effekt at udføre den fuldautomatiske MCACC-opsætning (side 35), når justeringerne beskrevet
ovenfor er blevet udført.
Bemærk
Afstanden til subwooferen kan være lidt større end den egentlige afstand, som måles med målebånd osv. Det
skyldes, at afstanden korrigeres for elektrisk forsinkelse og er ikke noget problem.
Positionelt forhold mellem højttalere og skærm
Fronthøjttalernes og skærmens position
Fronthøjttalerne bør være så vidt muligt have lige stor afstand til skærmen.
L
R
Centerhøjttalerens og skærmens position
Da hovedsageligt dialog udsendes fra centerhøjttaleren, bliver den overordnede lyd mere naturlig, når
centerhøjttaleren holdes så tæt på skærmen som muligt. Men for tv’er, som bruger Brauns katoderør, skal
vinklens stigning justeres, så den peger mod lyttepositionen, hvis centerhøjttaleren placeres på gulvet.
Hvis centerhøjttaleren ikke er afskærmet, skal den placeres væk fra tv’et.
Hvis centerhøjttaleren installeres over monitoren, skal den pege lidt nedad mod lyttepositionen.
45° til 60°
(Diagram set fra
siden)
Placering på gulvet
Skærm