Operation Manual
4 Grundlæggende betjening
Dansk
17
<PDR-F10-Da>
Begrænsninger for digital
indspilning
Denne enhed er specielt designet til ind- og
afspilning af audiodisks—De kan ikke
indspille på andre CD-formater som f.eks.
computer-CD-ROM eller Dolby Digital (AC-3),
selv om De kan indspille fra DTS-kodede
audio-CD’er og CD’er i HDCD-format.
Næsten alt kommercielt digitalt
kildemateriale er beskyttet af ophavsretslove.
Af denne årsag anvender denne recorder
specielle tomme forbruger-CD-R- og CD-RW-
disks, for hvilke et ophavsretsgebyr allerede er
betalt. En yderligere begrænsning er SCMS
(Serial Copy Management System). Dette
tillader generelt kun en generation af digital
indspilning. Med andre ord kan De lave en
digital indspilning fra en original kilde (som
f.eks. en kommerciel CD), men De kan ikke
lave yderligere digitale indspilninger fra
denne kopi. De kan dog stadig kopiere ved
hjælp af de analoge indgange.
Strømafbrydelser
Sluk aldrig for denne recorder, mens den
indspiller eller mens displayet viser
PMA REC
(Program Memory Area Recording). Hvis der
er en strømafbrydelse eller hvis De ved en
fejltagelse afbryder strømforsyningen til
enheden, mens en indspilning er i gang, vil
indspilningen gå tabt.
Efter indspilningen skal disken altid tages ud
af recorderen, inden der slukkes for
strømmen. Hvis De ikke gør dette, kan De
miste en del af det indspillede materiale på
disken.
Indspilning af CD’er
Denne recorder giver Dem mulighed for at
fremstille digitale indspilninger af meget høj
kvalitet på indspillelige CD’er. De kan bruge
enten genindspillelige disks (CD-RW) eller
disks, der kun kan indspilles én gang (CD-R).
Se afsnittet Om CD-, CD-R- og CD-RW-disks
på side 6 for yderligere oplysninger om, hvilke
disks De kan eller ikke kan bruge sammen
med denne recorder.
Digitale og analoge
indspilninger
Normalt kan De lave direkte digitale
indspilninger af CD’er. På disks, der er
beskyttet mod kopiering, kan De skifte til
indspilning ved hjælp af de analoge
indgange. Hvis De indspiller fra radioen eller
en anden komponent, der er tilsluttet til
tuneren, sker indspilningen over de analoge
indgange.
Når De laver digitale kopier af CD’er, kopieres
spornumrene automatisk sammen med lyden.
Ved indspilning over de analoge indgange
nummererer funktionen automatisk
spornummerering sporene automatisk i
overensstemmelse med pauserne på kilden.
De kan også vælge at nummerere sporene
manuelt under indspilningen.
En anden forskel mellem indspilning ved
hjælp af de analoge hhv. digitale indgange er
indspilningsniveauerne. Hvis De indspiller fra
analoge kilder, indstilles indspilningsniveauet
automatisk. Hvis De laver digitale
indspilninger af CD’er, kan De justere det
digitale indspilningsniveau.