Operation Manual

175
Da
Håndtering af diske
Ved håndtering af alle typer diske skal du passe på ikke at
efterlade fingeraftryk, snavs eller skrammer på diskens
overflade. Hold disken ved kanterne eller i hullet i midten
og kanterne.
Ødelagte eller beskidte diske kan påvirke afspilnings- og
optagepræstationen. Sørg for, at diskens mærkatside
heller ikke skrammes. Selvom den ikke er ligeså skrøbelig
som den brændbare side, kan skrammer stadig resultere
i, at en disk ikke kan anvendes.
Skulle der være fingeraftryk, støv etc. på disken, rengøres
den med en blød, tør klud. Disken tørres forsigtigt af fra
midten og ud mod kanterne. Tør ikke af med
cirkelbevægelser.
Om nødvendigt anvendes en klud dyppet i alkohol eller
cd/dvd-rensemiddel for at rengøre disken mere grundigt.
Anvend aldrig rensebenzin, fortynder eller andre
rensemidler inklusive beregnet til vinylplader.
Opbevaring af diske
Selvom cd’er og dvd’er er mere holdbare end vinylplader,
bør du stadig sørge for at håndtere og opbevare diske
korrekt. Når du ikke bruger en disk, lægges den i diskens
cover og opbevares opret. Undgå opbevaring af diske i
overordentligt kolde, fugtige eller varme omgivelser
(inklusive i direkte sollys).
Der må ikke klistres papir eller klistermærker på disken.
Skriv ikke på disken med blyant, kuglepen eller andre
spidse skriveredskaber. Dette kan ødelægge disken.
For mere detaljerede informationer om pleje henvises til
instruktionerne, som følger med diskene.
Læg ikke mere end en disk i optageren.
Beskadigede diske
Diske drejer rundt indeni optageren ved høj hastighed.
Hvis du kan se, at en disk har revner, snit, er skæv eller
på anden vis ødelagt, skal du ikke risikere at anvende den
i optageren; du kan risikere at ødelægge optageren.
Denne optager er konstrueret udelukkende til anvendelse
sammen med helt almindelige cirkelformede diske.
Anvendelse af kantede diske anbefales ikke ved dette
produkt. Pioneer fralægger sig alt ansvar, der måtte
opstå i forbindelse med anvendelse af kantede diske.
Rengøring af pickuplinse
HDD/DVD-optagerens linse bør ikke blive beskidt ved
normal anvendelse, men hvis den af en eller anden grund
ikke fungerer på grund af støv eller snavs, skal du
kontakte det nærmeste Pioneer-autoriserede
servicecenter. Selvom linserens kan købes i handlen,
anbefaler vi ikke at anvende dem, da nogle kan ødelægge
linsen.
Rengøring af optageren udvendigt
Kabinettets blanke overflade rengøres ved forsigtigt at
tørre den af med den medfølgende klud.
Bruger du en beskidt eller grov klud eller gnubber
kabinettet for hårdt, kan produktets flade blive ridset.
Hvis du tørrer kabinettets overflade af med en våd klud,
kan der trænge vand ind i apparatet og, apparatet kan gå
i stykker.
Kondens
Der kan opstå kondens inden i optageren, hvis den
kommer udefra og stilles ind i et varmt rum, eller hvis
temperaturen i rummet stiger hurtigt. Selvom kondensen
ikke skader optageren, kan det midlertidigt påvirke dens
præstation. Lad den være i omkring en times tid, så den
tilpasser sig den varmere temperatur, før du tænder for
den.